Retsmægling.
Retten på Frederiksberg tilbyder retsmægling i alle civile sager.
Ved retsmægling hjælper en retsmægler parterne til selv at finde frem til en løsning på deres problem. Formålet er at skabe løsninger, der i højere grad end en dom tilgodeser parternes individuelle ønsker, og hvor målet er to vindere af sagen og ingen tabere.
Retsmægleren er enten en dommer eller en advokat, der har gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling. Mægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen, men har til opgave at lede mæglingen. Vi har p.t. tre dommerretsmæglere og syv advokatretsmæglere.
Retsmæglingen finder som oftest sted i Retten på Frederiksbergs særlige retsmæglingslokaler på Blegdamsvej 6, men kan også – hvis mæglingen foretages af en advokat – ske på advokatens kontor. Det vil normalt være muligt at få tilbudt et tidspunkt for retsmægling inden for ret kort tid.
Opnår parterne ikke enighed, går sagen tilbage til almindelige retssagsbehandling.
Se listen over advokatretsmæglere her.