-
Gruppesøgsmål
-
– stå sammen i retssalen
Fra den 1. januar 2008 blev det muligt at anlægge en sag i grupper. Ved gruppesøgsmål anlægger flere personer med ensartede krav en sag sammen.
-
Hvorfor gruppesøgsmål?
-
Formålet med at åbne mulighed for gruppesøgsmål er at:
- Lette adgangen til domstolene og dermed støtte krav, som borgere opgiver at føre retssag om på grund af manglende ressourcer.
- Give domstolene en mere effektiv måde at håndtere sager med ensartede krav på, som derved vil betyde hurtigere sagsbehandlingstider.
-
Eksempel
-
Lone og Leif har købt deres nye ejerlejlighed som projektsalg – dvs. før boligbyggeriet var opført. Da det står færdigt, har den nye lejlighed skæve vinduer, ødelagte gulve og andre mangler. Lone taler med flere naboer, som har de samme problemer med deres lejligheder. På et fællesmøde viser det sig, at alle lejligheder har store fejl og mangler, og køberne beslutter derfor at anlægge sagen sammen som et gruppesøgsmål.
-
Hvad kræver et gruppesøgsmål?
-
De væsentligste betingelser for, at en sag kan blive gennemført som gruppesøgsmål er at:
- gruppemedlemmernes krav er ensartede.
- man som hovedregel selv skal tilmelde sig et gruppesøgsmål.
- retten skønner, at sagen er egnet som gruppesøgsmål.
- retten udpeger en grupperepræsentant, som varetager gruppens interesser og er part i sagen.
- der er værneting for alle kravene i Danmark, dvs. at alle sagsøgernes krav kan behandles i Danmark.
Retten behandler gruppesøgsmål efter de samme processuelle regler som almindelige søgsmål.
Læs mere om gruppesøgsmål her.