Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

7 års fængsel for forsøg på manddrab 
15-01-2018 

Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor en 22-årig mand blev idømt 7 års fængsel for forsøg på manddrab

Den 22-årige mand blev af alle 6 nævninger og de 3 juridiske dommere fundet skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 27. oktober 2016 -  efter forudgående aftale med mindst én uidentificeret gerningsmand - at have indfundet sig i en kiosk på Bisiddervej 2, i København NV omkring kl. 01.20 og forsøgt at dræbe en dengang 19-årig mand med 5 pistolskud.

Den 22-årige, der har forklaret, at han er medlem af LTF, flygtede efterfølgende fra kiosken på Bisiddervej som passager i en brugsstjålet bil, der med en uidentificeret mand som fører havde afventet uden for gerningsstedet. Bilen blev eftersat af en patruljebil, der tilfældigt befandt i nærheden. Efter en kort eftersættelse kørte bilen galt i krydset ved Tagensvej/Lygten. Det lykkedes tiltalte og føreren at undløbe fra stedet.

Tiltalte blev anholdt den 14. december 2016 efter resultatet af en DNA undersøgelse af blod, der blev fundet på airbaggen i den havarerede bil.

Straffen blev fastsat til fængsel i 7 år.

Den dømte 22-årige mand anmodede om betænkningstid med hensyn til anke af dommen.

Den dømte, der har været varetægtsfængslet siden den 15. december 2016, blev fortsat varetægtsfængslet efter dommen. 

Sagen har journalnummer SS-7350/2017.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Kari Sørensen, tlf.nr. 99 68 51 42 eller mail kars@domstol.dk.
Til top Sidst opdateret: 15-01-2018 
Retten på FrederiksbergseperatorHowitzvej 32seperator2000 FrederiksbergseperatorTelefon: 99685000seperatorEmail: frederiksberg@domstol.dk