Mand dømt for drab
03-02-2011
Dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling og udvisning for drab på kæreste.
- Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en sag, hvor en 35 årig polsk statsborger blev dømt for den 15. maj 2010 at have dræbt sin 32 årige kæreste ved kvælning i parrets lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.
-
- Manden – der modtog dommen - blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Ved dommen blev der endvidere truffet afgørelse om udvisning af landet for bestandig.