Dom i sag om indrejse i strid med indrejseforbud og spørgsmål om genindsættelse på livstid
21-09-2011
Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en sag, hvor en 35-årig polak blev straffet med fængsel i 30 dage for at have indrejst i strid med et indrejseforbud meddelt for bestandig.
- Retten fulgte ikke anklagemyndighedens principale påstand om, at den tiltalte skulle genindsættes til udståelse af en tidligere idømt livstidsstraf for blandt andet to drab og et drabsforsøg, som den pågældende var prøveløsladt fra den 1. juli 2010.
-
- Retten fulgte heller ikke anklagemyndighedens subsidiære påstand om at ændre vilkårene for prøveløsladelsen.
-
- Ved afgørelsen lagde retten vægt på, at den begåede lovovertrædelse, indrejse i strid med et indrejseforbud, ikke var af en så grov karakter, at den kunne medføre andre retsvirkninger end alene en straf for det nye forhold.
-
- Den domfældte modtog dommen.
-
- Den domfældte blev fortsat varetægtsfængslet med henblik på udvisning.
-
- Sagen har journalnummer SS-6399/2011.
-
- Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Kari Sørensen, tlf.nr. 99 68 51 42 eller mail kars@domstol.dk