Hop til indhold
domstol.dk

Dom i sag om genudlevering af retten til at udøve advokatvirksomhed 
12-10-2011 

Retten på Frederiksberg har den 28. september 2011 afsagt dom i en sag, hvor en 60- årig jurist fik genudleveret retten til at udøve advokatvirksomhed.

Retten fulgte ikke Justitsministeriets påstand om at stadfæste Advokatnævnets kendelse fra januar 2010 om, at der ikke skulle ske genudlevering af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Den 60-årige jurist havde været frakendt retten hertil siden 1999 med den begrundelse, at den pågældende havde gjort sig skyldig i grove og gentagne overtrædelser af sine pligter som advokat.

Spørgsmålet om genudlevering har været behandlet flere gange af Advokatnævnet, der hver gang har meddelt afslag på genudlevering. Sagen har også været behandlet i Landsretten og Højesteret henholdsvis 2005 og 2007 og begge instanser af slog genudlevering.

Ved dommen lagde retten vægt på, at grovheden, karakteren og antallet af de forhold, der førte til frakendelsen i 1999 ikke længere ud fra proportionalitetshensyn kunne begrunde en fortsat frakendelse. Der blev tillige lagt vægt på, at den 60-årige jurists personlige forhold og beskæftigelse efter frakendelsen ikke gjorde det betænkeligt med en genudlevering af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Dommen har journalnummer BS D-1240/2010.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Kari Sørensen, tlf.nr. 99 68 51 42 eller mail kars@domstol.dk
Til top Sidst opdateret: 12-10-2011 
Retten på FrederiksbergseperatorHowitzvej 32seperator2000 FrederiksbergseperatorTelefon: 99685000seperatorFax: 99685001seperatorEmail: frederiksberg@domstol.dk