Hop til indhold
domstol.dk

Dom i sag om gaderøverier 
02-09-2011 

Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en sag, hvor to 18-årige mænd er fundet skyldige i et fuldbyrdet gaderøveri og et forsøg på gaderøveri.
De nu 18-årige, som begge var 17 år på gerningstidspunktet, var tiltalt for den 16. marts 2011 under et gaderøveri på Svend Trøst Vej på Frederiksberg at have frataget en dreng sin iPhone og ved et andet gaderøveri kort tid efter på Sankt Knuds Vej på Frederiksberg at have forsøgt at fratage en mand hans taske, men manden nåede at løbe fra stedet.  
 
Sagen blev behandlet af en domsmandsret, hvor de tiltalte ved en enstemmig dom blev fundet skyldige i henhold til anklageskriftet.
 
Retten udsatte strafudmålingen for så vidt angår den ene tiltalte, som skal mentalundersøges.
 
For så vidt angår den anden af de tiltalte fastsatte retten straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. Straffen er en fællesstraf med en tidligere dom fra september 2010 for bl.a. vold og vidnetrusler. Den dømte modtog dommen. Den dømte blev varetægtsfængslet efter dom.
 
 Sagen har nummer SS-1-4889/2011.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Kari Sørensen, tlf.nr. 99 68 51 42 eller mail kars@domstol.dk.
Til top Sidst opdateret: 02-09-2011 
Retten på FrederiksbergseperatorHowitzvej 32seperator2000 FrederiksbergseperatorTelefon: 99685000seperatorFax: 99685001seperatorEmail: frederiksberg@domstol.dk