”Dom i sag om afpresning og vidnetrusler”
14-07-2011
Retten på Frederiksberg har afsagt dom i en sag, hvor en 34 årig mand er fundet skyldig i afpresning og vidnetrusler.
-
- Den 34-årige, som er medlem af Bandidos, var tiltalt for i over en periode på 2 måneder i starten af 2011 at have foretaget afpresning af særlig grov beskaffenhed ved af have truet en person til at betale 350.000 kr. Beløbet blev efterfølgende forhøjet til 450.000 kr. Tiltalte opnåede betaling af 38.500 kr. inden han blev anholdt den 9. marts i år. Han har siden været varetægtsfængslet.
-
- Sagen blev behandlet som tilståelsessag.
-
- Anklagemyndigheden påstod tiltalte idømt en fællesstraf med hensyn til en reststraf på 1555 dage i forbindelse med prøveløsladelse i marts måned 2010 efter afsoning af tidligere dom
-
- Forsvareren påstod, at reststraffen ikke skulle udløses.
-
- Den tiltalte blev idømt en fællesstraf på fængsel i 4 år og 6 måneder, der tillige omfattende reststraffen på 1555 dage.
-
- Den dømte ankede dommen til formildelse.
-
- Den dømte skal fortsat være varetægtsfængslet indtil ankesagen er afgjort.
-
- Sagen har journalnummer SS- 2488/2011.
-
- Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Retten på Frederiksberg, tlf.nr. 99685000