De 3 mænd på henholdsvis 21, 22 og 21 år blev i en nævningesag ved Retten i Esbjerg den 29. januar 2009 fundet skyldige i brandstiftelse og forsøg på forsikringsbedrageri. Den 4 tiltalte, en mand på 45 år blev frifundet for medvirken hertil. Straffen bliver udmålt den 16. februar 2009.
Tiltalen i sin helhed:
1.
T1
straffelovens § 180, jf. § 21, stk. 1 - forsøg på brandstiftelse og straffelovens § 279, jf. § 21, stk. 1 - forsøg på forsikringsbedrageri -
ved i måneden forud for den 6. marts 2008 med forsæt til at besvige brandforsikringen, at have opfordret og aftalt med T2, at denne, som modydelse for en betaling på 50.000 kr. natten til den 6. marts 2008, efter at have banet vejen for ham ved at knuse en rude i bagdøren til pizzariaet og under anvendelse af benzin tilvejenbragt af tiltalte, skulle forvolde ildebrand i pizzariet, beliggende i lejede lokaler i stueetagen i en beboelsesejendom i Bramming, under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at beboerne i lejlighederne ovenover pizzariaet herved udsattes for overhængende livsfare, hvilken ildspåsættelse ikke blev til noget, idet tiltalte blev forstyrret under forberedelsen, fordi han blev opdaget da han knuste ruden.
2.
T2
straffelovens § 180, jf. § 21, stk. 1 - forsøg på brandstiftelse og straffelovens § 279, jf. § 21, stk. 1, jf. § 23 - medvirken til forsøg på forsikringsbedrageri -
ved i måneden forud for den 6. marts 2008 med forsæt til at besvige brandforsikringen, at have indgået en aftale med T1, om at tiltalte, som modydelse for en betaling på 50.000 kr., hvoraf han havde modtaget 10.000 kr., natten til den 6. marts 2008, under anvendelse af benzin tilvejebragt af T1 og efter at denne havde banet vejen for ham ved at knuse en rude i bagdøren til pizzariaet, skulle forvolde ildebrand i pizzariet, beliggende i lejede lokaler i stueetagen i en beboelsesejendom i Bramming, under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at beboerne i lejlighederne ovenover pizzariaet herved udsattes for overhængende livsfare, hvilken ildspåsættelse ikke blev til noget, idet T1 blev forstyrret under forberedelsen, fordi han blev opdaget, da han knuste ruden.
3.
T1
straffelovens § 180 - brandstiftelse og straffelovens § 279, jf. § 21, stk. 1 - forsøg på forsikringsbedrageri -
ved den 6. marts 2008 med forsæt til at besvige brandforsikringen, at have foranlediget og aftalt med T2 at denne, natten til den 7. marts 2008 som modydelse for en betaling på 50.000 kr., under anvendelse af benzin tilvejebragt af tiltalte og efter at tiltalte havde ladet bagdøren stå ulåst, skulle forvolde ildebrand i pizzariet, beliggende i lejede lokaler i stueetagen i en beboelsesejendom i Bramming, under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at beboerne i lejlighederne ovenover pizzariaet herved udsattes for overhængende livsfare, hvilken aftale T2 udførte, hvorved beboeren på 1. sal, A, afgik ved døden og beboeren på 2. sal, B pådrog sig alvorlige skader, ligesom der skete omfattende skader på ejendommen og naboejendommene på mindst 941.000 kr., hvorefter tiltalte den 7. marts 2008 anmeldte forholdet til forsikringsselskabet Topdanmark A/S, med det formål at få udbetalt forsikringssummen.
4.
T2
straffelovens § 180 - brandstiftelse og straffelovens § 279, jf. § 21, stk. 1, jf. § 23 - forsøg på medvirken til forsikringsbedrageri -
ved natten til den 7. marts 2008 med forsæt til at besvige brandforsikringen, efter opfordring og forudgående aftale med T1 og som modydelse for en betaling på 50.000 kr., under anvendelse af benzin tilvejebragt af T1 at have forvoldt ildebrand i pizzariet, beliggende i lejede lokaler i stueetagen i en beboelsesejendom i Bramming, under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at beboerne i lejlighederne ovenover pizzariaet herved udsattes for overhængende livsfare, hvilken aftale T2 udførte, hvorved beboeren på 1. sal, A, afgik ved døden og beboeren på 2. sal, B pådrog sig alvorlige skader, ligesom der skete omfattende skader på ejendommen og naboejendommene på mindst 941.000 kr., alt med henblik på at T1 efterfølgende svigagtigt skulle opnå udbetaling af forsikringssummen.
5.
T3
straffelovens § 180, jf. § 23 - medvirken til brandstiftelse -
ved natten til den 7. marts 2008 ved tilskyndelse, råd eller dåd at have medvirket til at T2 forvoldte ildebrand i pizzariaet som beskrevet i forhold 4, under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at beboerne i lejlighederne ovenover pizzariaet herved udsattes for overhængende livsfare, hvilken aftale T2 udførte, hvorved beboeren på 1. sal, A, afgik ved døden og beboeren på 2. sal, B, pådrog sig alvorlige skader, ligesom der skete omfattende skader på ejendommen og naboejendommene på mindst 941.000 kr., idet tiltalte indvilligede i at fungere som chauffør for T2 og kørte denne til gerningsstedet, samt at have aftalt, at han skulle afvente i nærheden med henblik på at bringe T2 i sikkerhed efter ildspåsættelsen.
6.
T4
straffelovens § 180, jf. § 23 - medvirken til brandstiftelse og straffelovens § 279, jf. § 21, stk. 1 - forsøg på forsikringsbedrageri -
ved i måneden forud for den 7. marts 2008 med forsæt til at besvige brandforsikringen,ved tilskyndelse, råd eller dåd at have medvirket til at T1 planlagde og foranledigede T2 til at denne forvoldte ildebrand i pizzariaet natten til den 7. marts 2008 som beskrevet i forhold 3 og 4, under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at beboerne i lejlighederne ovenover pizzariaet herved udsattes for overhængende livsfare, hvilken aftale T2 udførte, hvorved beboeren på 1. sal, A, afgik ved døden og beboeren på 2. sal, B pådrog sig alvorlige skader, ligesom der skete omfattende skader på ejendommen og naboejendommene på mindst 941.000 kr., idet tiltalte, som havde økonomiske interesser i pizzariaet, var vidende om og understøttede T1 og T2´s planer om at forvolde ildebrand og undlod at foretage sig noget, der kunne have forhindret gennemførelsen af den planlagte ildspåsættelse ligesom han skulle forestå betalingen af T2 og herunder den 25. februar 2008 betalte T2 et forskud på 10.000 kr. for at påsætte branden.
Rettens præmisser i sin helhed:”
Forhold 1:
Tiltalte T2 har forklaret, at han blev tilbudt 50.000 kr. af tiltalte T1 for at brænde Pizzariaet af med det formål, at T1 kunne få udbetalt forsikringssummen på 700.000 kr. fra brandforsikringsselskabet. T2 har endvidere forklaret, at han og T1 i ugerne op til branden drøftede emnet flere gange, og at de blandt andet har talt om, at der skulle anvendes benzin, som T1 skulle skaffe, at han og T1 sammen var i Bilka den 5. marts 2008 for at købe handsker, benzindunk og sko, at pizzariaet skulle brændes om natten, og at T1 skulle smadre en rude i bagdøren, så T2 kunne få adgang.
Forklaringen støttes af de af T3´s og vidnet C´s afgivne forklaringer om, at T2 forud for branden havde fortalt dem, at han var blevet tilbudt 50.000 kr. af T1 for at brænde pizzariaet af. Forklaringen støttes endvidere af revisionsrulle fra Bilka, hvoraf fremgår, at der den 5. marts 2008 kl. 17.11 blev solgt en benzindunk og et par sko af samme mærke som de sko T2 var iført, da han blev anholdt, og af oplysningen om, at T1s mobiltelefon den 5. marts 2008 kl. 17.18 blev registreret på en mast nær Bilka. T2´s forklaring om, at det var aftalt, at T1 skulle skaffe benzin til antænding af branden bestyrkes af, at T1 ifølge videoovervågning fra tankstationen Q8 i Bramming den 5. marts 2008 købte to benzindunke. Tiltalte T1s forklaring om, at han købte benzin til brug for malerarbejde i pizzariaet er ikke bestyrket ved de afgivne vidneforklaringer, som ikke har kunnet bekræfte tiltaltes forklaring om, at pizzariaet var ved at blive malet eller skulle males.
T1 har forklaret, at han ønskede at sælge pizzariaet bl.a. som følge af konkurrenceforholdene i Bramming. Han kunne efter Levnedsmiddelkontrollens tilsyn den 6. marts 2008 forvente en større bøde og havde tillige vedvarende problemer med elinstallationen i forretningen.
Retten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte T1s forklaring om, at han ikke medvirkede til brandstiftelsen, men i ugerne op til branden skulle være blev afpresset af T2 og T3, der truede med at afbrænde pizzariaet. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at forklaringen om trusler først fremkom, da T1 selv blev mistænkt for deltagelse i brandstiftelsen, og at hverken de øvrige tiltalte eller vidner har kunnet bekræfte denne forklaring. Tiltalte T1s forklaring findes i øvrigt præget af, at han flere gange, herunder under hovedforhandlingen, har ændret forklaring på væsentlige punkter.
T2 har endvidere forklaret, at han og T1 aftalte, at ildspåsættelsen skulle udføres natten til den 6. marts 2008, og at T1 om aftenen den 5. marts 2008 smadrede det ene lag glas i bagdørens rude, men blev forstyrret af naboen, vidnet D. Denne forklaring støttes af vidnets forklaring om, at han en aften ved 22-23 tiden hørte en rude blive smadret og gik udenfor for at se, hvad der var sket. Endvidere bestyrkes forklaringen af Kriminalteknisk erklæring af 10. marts 2008 hvoraf det fremgår, at der ved undersøgelse af glasskår fra bagdøren blev fundet brudflademærker som efter mekanisk knusning tillige med eksplosionslignende brudlinjer.
På denne baggrund er alle nævninger og dommere enige om at lægge til grund, at T1 smadrede det ene lag glas i ruden i bagdøren med henblik på, at T2 skulle sætte ild på samme nat. Der er endvidere enighed om, at T1 har indset, at andres liv ved ildspåsættelsen ville blive udsat for overhængende fare, idet han vidste, at der var 2 beboelseslejligheder over pizzariaet, idet branden skulle antændes om natten, hvor beboerne i lejlighederne kunne formodes at være hjemme, og idet branden skulle antændes med benzin. Branden blev ikke antændt natten til den 6. marts 2008, idet T2 ikke satte ild til.
Alle nævninger og dommere finder, at tiltalte T1 herved har gjort sig skyldig i forhold 1.
Forhold 2:
Tiltalte T2 har forklaret, at han afstod fra at påsætte branden natten til den 6. marts 2008, idet han var træt og havde en dårlig fornemmelse. Det forhold, at T2 blev oplyst om, at en person havde bemærket den knuste rude, findes ikke i sig selv at udgøre tilstrækkeligt bevis for, at T2 ikke frivilligt afstod fra ildspåsættelsen, jf. straffelovens § 22.
Alle nævninger og dommere er derfor enige om, at frifinde tiltalte T2 i forhold 2.
Forhold 3:
Tiltalte T2 har forklaret, at han den 7. marts 2008 på ny drøftede brandplanerne med T1, og at de nu aftalte, at T1 skulle lade bagdøren til pizzariaet være ulåst. Denne forklaring støttes af Kriminalteknisk erklæring af 10. marts 2008, om undersøgelsen af bagdøren og låsen hertil, hvoraf fremgår, at døren var uaflåst.
T2 har endvidere forklaret, at han om natten den 7. marts 2008 antændte brand i pizzariaet, idet han hældte benzin fra 2-3 dunke ud over gulvet og inventaret og derefter satte ild til en pizzabakke. Det fremgår af Kriminalteknisk erklæring om gerningstedsundersøgelse af 10. marts 2008 og af vidnet Es forklaring, at der var hældt brandbar væske ud i størstedelen af pizzariaet.
I forbindelse med slukningen af branden blev beboeren på 1. salen over pizzariaet, A, fundet død i lejligheden. Af erklæring fra Retsmedicinsk Institut fremgår, at dødsårsagen antages at være kulilteforgiftning. Retten lægger derfor til grund, at A, afgik ved døden som følge af kulilteforgiftning udviklet af den påsatte brand. Af Retsmedicinsk Instituts personundersøgelse af 27. marts 2008 om undersøgelse af beboeren i lejligheden på 2. sal over pizzariaet, B, fremgår, at han pådrog sig operationskrævende brud ved at springe fra lejligheden på grund af branden.
Herefter, og idet det som anført under forhold 1 lægges til grund, at T1 har indset at andres liv blev udsat for overhængende fare, er alle nævninger og dommere enige om, at T1, der den 7. marts 2008 kontaktede sit forsikringsselskab og anmeldte brandskaden, er skyldig i forhold 3.
Forhold 4
Alle nævninger og dommere anser det for bevist ved T2 erkendelse, der er bestyrket af sagens øvrige oplysninger, at han er skyldig i forhold 4.
Forhold 5:
Tiltalte T2 har forklaret, at han i ugerne op til branden havde fortalt tiltalte T3 om brandplanerne, herunder at der skulle anvendes benzin. Tiltalte T2 har endvidere forklaret, at han natten til den 7. marts 2008 vækkede T3 og bad ham køre sig til pizzariaet, at han fortalte T3, at pizzariaet nu skulle brændes af, og at T3 herefter kørte ham til stedet. Tiltalte T3 har først under hovedforhandlingen forklaret, at han - da han indvilligede i at fungere som chauffør - troede, at de skulle køre til vidnet G. Denne forklaring er ikke bestyrket af hverken T2s eller vidnet Gs forklaringer. Retten tilsidesætter derfor forklaringen.
T2 har forklaret, at det var rart, at der var en til at køre ham, og at det gjorde det nemmere for ham at komme af sted. Tiltalte T3 findes ved om natten at have fungeret som chauffør med viden om, at T2 ved brug af benzin ville sætte ild på en ejendom med beboelseslejligheder, at have ydet en strafbar medvirken til overtrædelse af straffelovens § 180.
Det findes efter bevisførelsen ikke godtgjort, at T3 med T2 havde aftalt, at han skulle vente på T2 ved pizzariaet.
Alle nævninger og dommere er enige om, at tiltalte T3 i det således begrænsede omfang er skyldig i forhold 5.
Forhold 6
T1 stod som køber af pizzariaet på købekontrakt af 9. august 2006, og han forestod den daglige drift. Tiltalte T4 var efter sin egen forklaring med ved besigtigelse af pizzariaet før købet og hjalp sin søn med regnskabsførelse og praktiske opgaver som indkøb af råvarer og udbringning af pizzaer. Også T1s lillebror, H, hjalp til i pizzariaet, der således blev drevet som et familieforetagende.
Efter T4s forklaring lægger retten til grund, at dette er sædvanligt i en arabisk kultur, ligesom det må anses for ikke at være usædvanligt, at omsætningen fra pizzariaet blev bestyret af T1s forældre.
T4 har fastholdt, at han ikke kendte til planerne om at afbrænde pizzariaet, og at han ikke var involveret heri.
3 nævninger udtaler herefter:
T2 har forklaret, at T1 gav udtryk for, at brandplanerne skulle godkendes af hans far. Han har endvidere forklaret, at T4 i pizzariaet har sagt til ham, at det var i orden, at de brændte pizzariaet af, og at han skulle passe på sig selv. Sammenholdt med oplysningerne om T4s rolle i pizzariaet og i familien er det hævet over rimelig tvivl, at T4 var vidende om og understøttede T1s og T2s planer om at forvolde ildebranden og undlod at foretage sig noget, der kunne have forhindret gennemførelsen af den planlagte ildspåsættelse. Vi stemmer derfor for i dette omfang at anse tiltalte for skyldig i forhold 6.
Alle øvrige nævninger og dommerne udtaler:
T2 har ikke under afhøringen den 1. april 2008, hvor han blev afhørt detaljeret om sin egen og øvrige involveredes rolle, forklaret om T4. Dette forhold svækker styrken af T2s forklaring som bevis imod T4. T2s forklaring er ikke bestyrket ved øvrige beviser eller forklaringer udover vidnet G, som har sine oplysninger fra T2. T3, som var T2s nære kammerat, har således ikke kunnet bekræfte, at T2 nævnte T4, da T2 fortalte T3 om brandplanerne. På denne baggrund finder vi, at det ikke alene ved T2s forklaring med den fornødne høje grad af sikkerhed er bevist, at T4 har medvirket til brandstiftelse og forsikringsbedrageri. Vi stemmer derfor for at frifinde T4 i forhold 6.
Efter udfaldet af afstemningen frifindes T4 i forhold 6.
Derfor bestemmes:
Tiltalte T1 er skyldig i forhold 1 og i forhold 3.
Tiltalte T2 er ikke skyldig i forhold 2, men er skyldig i forhold 4.
Tiltalte T3 er skyldig i forhold 5 ved at have kørt T2 til gerningsstedet.
Tiltalte T4 er ikke skyldig i forhold 6.”