Retten i Esbjerg har den 26. august 2010 afsagt dom i en nævningesag, hvor en 46-årig mand - T1 - og 46-årig kvinde - T2 - var tiltalt for manddrab ved den 6. juni 2009 ved Åbrinken ved Kongeåen, Vejen, i forening og efter forudgående planlægning og aftale at have dræbt F, idet T2 fulgte F til Kongeåen, hvor T1 efter aftale i skjul ventede bag træer og med et skud fra et dobbeltløbet haglgevær skød F i baghovedet.
De tiltalte var endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1 ved på et tidspunkt mellem april 2009 og 6. juni 2009 i forening og efter forudgående aftale under særligt skærpende omstændigheder og på offentlig tilgængelig sted at have besiddet og anvendt et dobbeltløbet haglgevær med ammunition.
Et enigt nævningeting fandt de tiltalte skyldige i manddrab samt i overtrædelsen af straffelovens § 192a, stk. 1.
Det hedder blandt andet i rettens præmisser
”Tiltalte T2 har forklaret, at hun fik idéen til at skyde F, og at hun, inden hun fortalte tiltalte T1 herom, selv havde kontaktet sin nevøs samlever med anmodning om bistand til at skaffe et våben, og at henvendelsen viste sig forgæves.
Tiltalte T2 har videre forklaret, at da hun fortalte tiltalte T1 herom, tilbød han at skaffe et våben og skyde F, og at hun tog imod tilbuddet og var indforstået med, at tiltalte T1 købte våbnet. Hun har endvidere forklaret, at hun hos tiltalte T1 fik forevist den kasse, som han opbevarede våbnet i, og at hun fik at vide, at det var blevet prøveskudt. …
Efter forklaringerne har det været centralt for gennemførslen af den idé om at skyde F, som tiltalte T2 fik, at gevær og ammunition blev anskaffet, og både tiltalte T1s anskaffelse heraf og den senere anvendelse er sket som led i udførelsen af drabet på F, som de tiltalte aftalte at gennemføre og senere gennemførte...”
Straffen blev for begge tiltalte fastsat til fængsel i 13 år.
I rettens præmisser med hensyn til sanktionen hedder det blandt andet:
”Der er ikke grundlag for at antage, at drabet er begået under indflydelse af en sådan særlig følelsesmæssig belastning, som kan begrunde en lempelse af straffen i forhold til udgangspunktet på fængsel i 12 år. Der er heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, som kan begrunde en lempelse.…
Særligt for så vidt angår tiltalte T1 finder retten, at der ikke er oplyst omstændigheder, der kan begrunde en lempelse af straffen. Retten lægger herved vægt på hans aktive og selvstændige rolle ved planlægningen og udførelsen af drabet.
Retten finder derimod, at de tiltalte har handlet med et sådant fast fortsæt og udvist en sådan kynisme, at der foreligger ikke uvæsentlige skærpende omstændigheder.
Retten lægger herved vægt på, at de tiltalte over en periode på mellem en til tre måneder nøje har planlagt drabet, herunder anskaffet og afprøvet geværet med det formål at dræbe F, ligesom tiltalte T1 forinden drabet havde været ude at besigtige den lokalitet, hvor de tiltalte havde planlagt at udføre drabet...”
De tiltalte blev endvidere dømt til at betale erstatning til boet efter forurettede.
De tiltalte modtog dommen og accepterede at skulle forblive fængslet efter dommen.