En 48 årig mand blev i en nævningesag ved Retten i Esbjerg den 12. september 2008 fundet skyldig i manddrab ved om aftenen eller natten mellem den 13. og 14. december 2007 i en lejlighed i Esbjerg, at have dræbt F med et knivstik i mave/brystregion.
Tiltalte blev endvidere fundet skyldig i et voldsforhold og et tyveriforhold.
Tiltalte havde nægtet sig skyldig i alle 3 forhold.
Det hedder blandt andet i rettens præmisser vedrørende tiltalen for drab:
Efter erklæringer af 17. december 2007, 29. januar 2008 og 29. februar 2008 fra Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Jylland, kan det lægges til grund, at dødsårsagen var skader af pulsårene ved mavesækkens kant med heraf følgende stor blødning bibragt F ved en stiklæsion ved ribbensbuen på overgangen mellem bryst og bugvæg.
Efter tiltaltes forklaring var han i Fs lejlighed om aftenen eller natten den 13.-14. december 2007, hvor vidnet A så dem begge ca. kl. 22.00.
Efter tiltaltes forklaring stak han omkring midnat en brødkniv mod F. Tiltaltes forklaring om, at han gjorde dette i den hensigt at forskrække F tilsidesættes, idet den efter sagens øvrige oplysninger anses for usandsynlig.
Retten anser det for bevist, at dette voldsomme stik ramte F som ovenfor beskrevet og medførte hans død.
Efter vidnet Bs forklaring havde tiltalte om formiddagen sagt til hende, at han om natten ville dræbe F, hvilket tiltalte i følge hendes forklaring også havde sagt til F.
Retten finder, at vidnets forklaring herom kan lægges til grund.
På denne baggrund sammenholdt med flere vidners forklaringer om relationen mellem tiltalte og F anser retten det for bevist, at tiltalte forsætligt dræbte F.
Retten har tillige lagt vægt på vidnet Bs forklaring om, hvordan tiltalte næste morgen tog hende med ind i Fs lejlighed og foreviste afdøde for hende.
Alle nævninger og dommere finder derfor tiltalte skyldig i drab.
Straffen blev med alle dommerstemmer fastsat til fængsel i 12 år.
Tiltalte ankede dommen til frifindelse for så vidt angår manddrab og tyveri og i øvrigt til formidelse.
Domfældte, der havde været frihedsberøvet siden den 14. december 2007, accepterede at forblive fængslet under ankesagen eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes.
Fakta om nævningereformen
Domstolsreformen giver mulighed for, at en nævningesag kan prøves for retten to gange. Både skyldspørgsmålet og straffens længde kan ankes. Indtil den 1. januar 2008 startede nævningesager i landsretten, og det var kun straffens længde, der kunne ankes.
En retssag bliver til en nævningesag, hvis anklageren går efter, at den tiltalte skal idømmes fire års fængsel eller derover, og tiltalte nægter sig skyldig.
I byretten vil en nævningesag blive behandlet af tre dommere og seks nævninger. I landsretten er det tre dommere og ni nævninger. Tidligere havde landsretten 12 nævninger til en sag.
En anden forskel er måden skyldspørgsmålet bliver afgjort på. Det vil fremover blive afgjort af dommere og nævninger i fællesskab. Tidligere gik nævningerne for sig selv, og ved hjælp af en retsbelæring fra retsformanden og en række spørgsmål fra anklageren skulle de så dømme eller frifinde den tiltalte. Fandt nævningerne tiltalte skyldig kunne dommerne frifinde vedkommende men ikke omvendt.
Efter den nye domstolsreform kræver det mindst to dommerstemmer og fire nævningestemmer at dømme en person i byretten.