T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, (legemsangreb af særlig farlig karakter) ved i sin lejlighed på et bosted for personer med misbrugsproblemer og psykiske handicap at have stukket en 39-årig mand i brystkassen med en lukket fjerkræsaks, hvorved saksen gik gennem brystvæggen og overfladen af lungen med en delvist sammenklappet lunge til følge.
T var ligeledes tiltalt for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen ved at have haft et knojern.
T nægtede sig skyldig i voldsudøvelsen, idet han anførte, dels at den 39-åriges skader var opstået ved et uheld i forbindelse med, at de to faldt om i en sofa, dels at der var tale om selvforsvar. T erkendte overtrædelsen af våbenbekendtgørelsen.
3 nævninger og 3 dommere fandt, at det var bevist, at T med vilje havde stukket den 39-årige med saksen, og at der ikke var tale om selvforsvar.
3 nævninger fandt, at det ikke kunne afvises, at den 39-åriges skader var opstået ved et uheld. Disse nævninger stemte derfor for at frifinde T i dette forhold.
Retten frifandt herefter T for voldsudøvelsen, fordi mindst 4 af 6 nævninger og 2 af 3 dommere skal stemme for domfældelse for, at en tiltalt kan dømmes.
T blev i overensstemmelse med sin erkendelse fundet skyldig i overtrædelse af våbenbekendtgørelsen.
T var ifølge en mentalerklæring sindssyg, og han var i forvejen i marts 2010 dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
Alle nævninger og dommere fandt herefter, at der henset til karakteren af den kriminalitet, som T var fundet skyldig i, ikke var andre formålstjenlige foranstaltninger til forebyggelse af nye lovovertrædelser. T blev derfor ikke idømt en ny foranstaltning, idet den allerede idømte foranstaltning blev opretholdt.