Nyt pantebrev 

Brugeren – f.eks. en medarbejder i et pengeinstitut – kalder funktionalitet i tingbogen via sit eget sagsbehandlingssystem og henter alle oplysninger vedrørende en konkret ejendom. På grundlag af disse oplysninger opretter medarbejderen i pengeinstituttets eget system et dokument, der, hvor dette er muligt, genbruger tingbogens data – f.eks. om ejer, byrder og hæftelser.

Medarbejderen tilføjer de nye data – beløb og f.eks. vilkår, hvilket eventuelt kan ske blot ved henvisning til en allerede i tinglysningsmotoren kendt standardtekst (brugerformular) for netop dette konkrete pengeinstituts dokumenter.

I forbindelse med oprettelse af dokumentet vil medarbejderen skulle tage stilling til dokumentets ønskede prioritetsstilling. Dette sker ved markering af eventuel respekt af de byrder og hæftelser, der er overført fra tingbogen.

Når dokumentet er færdigt, sendes dette med – som udgangspunkt – disponentens digitale signatur til tinglysningsmotoren (alternativt med anmelderens digitale signatur, hvis tinglysning sker via autoriseret anmelder (anmelderordningen) eller i henhold til fuldmagt).

Samtidig kan anmelderen vælge at tegne abonnement på f.eks. fremtidige overdragelser eller pantsætninger af den pågældende ejendom.

Når tinglysningsmotoren modtager dokumentet, sammenstiller den oplysningerne fra anmelderen med tingbogens oplysninger om den pågældende ejendom, tinglysningsmotorens i forvejen lagrede informationer om de i dokumentet anvendte standarder og en oversættelse af disponentens digitale signatur til navn og personnummer, og på dette grundlag iværksættes prøvelsen.

Prøvelsen foregår automatisk, men – i princippet – på samme måde og efter samme regler, som i dag. Tinglysningsmotoren prøver først, om de formelle krav til et tinglysningsdokument er opfyldt, derefter om disponenten og ejeren af ejendommen er samme person (sker ved person-/virksomhedsnummerkontrol), og endelig om de vilkår, der fremgår af det anmeldte dokument, er i overensstemmelse med de oplysninger, der i forvejen er tinglyst på ejendommen og i øvrigt kan tinglyses.

Tinglysningsmotoren beregner tinglysningsafgift og sammenholder resultatet af denne beregning med det beløb, anmelderen har angivet at ville betale. Er der uoverensstemmelse mellem disse beløb, udtages dokumentet til afgiftskontrol, og meddelelse herom sendes til anmelderen, hvorefter dokumentet – eventuel efter en given betalingsfrist - fremsendes til afgiftsmyndigheden.

Skal dokumentet afvises, returneres dette til anmelderen med oplysning om, hvorfor tinglysning ikke kan finde sted.

Kan dokumentet tinglyses, eventuelt med anmærkninger eller med frist, får anmelderen straks besked om dette. Meddelelsen indeholder anmelderens dokumentidentifikation samt oplysning om tinglysningstidspunkt, løbenummer, eventuelle anmærkninger og eventuel fristdato samt årsag til fristlysning.

Har anmelderen indføjet individuel tekst i dokumentet eller vedhæftet en tekstfil, eller kan tinglysningsmotoren i øvrigt ikke ”forstå” dokumentet, overgår dette til manuel behandling, og anmelderen får besked om dette samt om den forventede sagsbehandlingstid.

Til sidst lagres dokumentet i tinglysningsakten, og de, der måtte have tegnet abonnement på oplysninger vedrørende denne konkrete ejendom og tinglysningstype, får underretning (til system, på mail eller papir) om den stedfundne tinglysning.

Har dokumentet fået anmærkning, vil anmelderen efterfølgende automatisk få meddelelse, når anmærkningen helt eller delvis slettes.