Hop til indhold
domstol.dk

Udlæg fra fogedretten 

Læs en brugerhistorie om tinglysning af udlæg, foretaget af fogedretten
Tinglysning af udlæg foretaget af en domstol skal altid tinglyses af domstolen selv.

Ved tinglysning af udlæg i en andelshavers ret til en bestemt lejlighed i en andelsboligforening indtaster fogeden, i fogedbogen, oplysning om skyldnerens personnummer, om andelens adresse (angivet som kommunekode+vejkode+ husnummer+etage+side/dør) samt om rekvirent, kreditor og det udlagte beløb.

På dette grundlag overfører domstolenes fogedsystem automatisk oplysningerne til tinglysningsmotoren (der foretages ikke anden kontrol end kontrol af, at oplysningen kommer fra domstolene, hvilket gøres gennem den påførte digitale signatur), der straks sender besked til den som rekvirent anførte om, at tinglysning har fundet sted med frist (løbende måned + 60 dage) til fremsendelse af dokumentation for andelens eksistens (udskrift fra BBR) og skyldnerens adkomst til andelen (erklæring fra andelsboligforeningens bestyrelse). Er den pågældende andel i forvejen behæftet, sendes der tillige meddelelse om dette. Samtidig sendes der kvittering til domstolen for udlæggets modtagelse.

Rekvirenten må så inden fristens udløb fremsende den fornødne dokumentation – indtil videre på papir - til Tinglysningsretten, hvor den videre sagsbehandling foregår manuelt (sagsbehandleren vurderer dokumentationen og indskanner eventuelt denne). Når den manuelle sagsbehandling er afsluttet, sendes der besked til rekvirenten om dette.

Til top Sidst opdateret:  
e-TlseperatorStore Kongensgade 1-3, 5.seperator1264 København K.seperatorTelefon: 33929500seperatorFax: 70104455seperatorEmail: tinglysningssekretariatet@domstolsstyrelsen.dk