Hop til indhold
domstol.dk

Ny terminologi 

I forbindelse med arbejdet med kravspecifikation til e-TL har der vist sig et behov for at få fastlagt terminologien i projektet.
Indførelsen af digital tinglysning har tillige skabt behov for nye udtryk. Den nye terminologi kan ses nedenfor.

 
Anmelderordning
Den ordning, som gælder for autoriserede anmeldere, der er godkendt til at foretage anmeldelser på vegne af andre uden den pågældendes digitale signatur. Kaldes også Autorisationsordning

Anmelders eget sagsID/ref.nr
Anmelder, primært den autoriserede anmelder, kan tilknytte tinglysningsdokumentet sit eget referencenr. Fx sagsID, pantnummer. mm.


Automatisk behandling
Det er målet, at den prøvelse/kontrol i den elektroniske tinglysning foregår så automatisk som muligt på baggrund af forretningsregler.

 Autoriseret anmelder
En anmelder, der er godkendt til at foretage anmeldelser på vegne af andre uden den pågældendes digitale signatur.

 Berettigede
En person/virksomhed, der har ret til at disponere over et objekt for tinglysning ved pantsætning, salg eller andet.
Dato for signering
Ved signering med digital signatur registreres datoen for signering.
Digital signatur OCES certifikat.
Kan være personcertifikat, virksomhedscertifikat og (virksomhedssignatur), medarbejdersignatur. Enhver rolle kan have en digital signatur.
Ejendomsidentifikation
Synonym med ejendomsident og EjendomsId. I Tingbogen er ejendomsidentifikationen den unikke nøgle til fremfinding af ejendom.


 Ejendomstype
De forskellige typer af fast ejendom, man kan tinglyse rettigheder over, fx. ejerlejligheder, bygninger på lejet grund.
 E-mail
En anmelder kan som kontaktoplysning angive sin e-mail.

 Enhedsnummer
Det nummer, som hver enhed for ejendomstypen har. Det kan f.eks. være det individuelle bygningsnummer.
 Erhvervet med henblik på nedrivning 
 Når man tinglyser en adkomst på fast ejendom, skal man oplyse, om handlen omfatter bygninger, der er erhvervet med henblik på nedrivning.
 Erklæring om byggemodningsudgifter
Har man erhvervet en adkomst, der omfatter ubebygget ejendom, skal man give erklæring om byggemodningsudgifter.
  Erklæringstekst 
 
Ved visse anmeldelser skal der afgives erklæring, hvilket sker i form af enten kode eller tekst. Koden oversættes til en erklæringstekst.

 Erklæringstype
I forbindelse med en anmeldelse skal man i visse tilfælde vælge en type af erklæring, fx erklæringer om, hvorvidt reglerne om tilbudspligt i lejelovens kapitel 16 er overholdt.
Fiktiv ejendomsidentifikation
Umatrikuleret fast ejendom tildeles en fiktiv ejendomsidentifikation af tinglysningsmyndigheden
.
 Forespørgselsnummer
Med e-TL bliver der mulighed for at forespørge flere gange på det samme objekt og kun betale for det én gang. Det sker ved, at man får et referencenummer, som man kan bruge til at forespørge.
 Fremtidig disponent
En fremtidig disponent er den person/virksomhed, der via anmeldelsen får retten til at disponere.



 Fuldmagtsordning
Dette er den ordning, hvorefter Tinglysningen kan modtage og behandle fuldmagter, der skal anvendes til foretagelse af tinglysning.
 Fuldmagtsomfang
Teksten angiver omfanget af en fuldmagt (begge typer). Der foreligger en liste over standardtekster, som man kan vælge mellem.

 Ejendomsreference 
Synonym med Fælles ejendomsdatanøgle - fremtidig fællesnøgle, til brug for identifikation af fast ejendom.
Geografisk placering 
 
Servitutter kan have geografisk placering (stadfæstes med koordinater). Bygninger (som fast ejendom) har også geografisk placering.
Godkendt anmelder
Anmelder tilknyttet system-system ordningen for anmeldelser.


 Godkendt brugerformular
Et tinglysningsdokument (hæftelse eller servitut) kan være anmeldt på baggrund af en brugerformular. En brugerformular skal godkendes før, at den kan bruges i en anmeldelse. Man kan godt anmelde en ny brugerformular. En brugerformular vil have tilknyttet en kode.
 Gyldig fra dato
Når man indsender en fuldmagt til fuldmagtsordningen, skal man angive den dato, hvor fuldmagten er gyldig fra.
Gyldig til dato
Når man indsender en fuldmagt til fuldmagtsordningen, skal man angive den dato, hvor fuldmagten er gyldig til (kan være uendelig).

 IDnr.
Dette er den unikke identifikation af rollen. Kan være CPR, CVR/SE nummer eller et fiktivt nummer for dem, som ikke har et af de andre to numre.
 Indbrudspanthaver
En kreditor, der uden aftale med forudgående kreditor af debitor har fået pant i et ejerpantebrev efter den foranstående kreditor i samme ejerpantebrev, med pant i objekt for tinglysning. 

 Landejerlavskoder
Kode for landsejerlav.



  Landsejerlav
Geografisk afgrænset område, der som regel svarer til en landsby og dens jorder. De tidligere købstæder er opdelt i bygrunde og markjorder. Ejerlav betegnes med navnet på ejerlavet sammensat med navnet på sognet, det pågældende ejerlav ligger i (som hovedregel).
Løbenr.
Når en anmeldelse modtages, tildeles den en unik identifikation bestående af dato + løbenr.
Manuel behandling
Visse anmeldelser kan udtages til manuel behandling af en tinglysningsmedarbejder.
Medarbejdersignatur
En digital signatur tilhørende en medarbejder på vegne af en virksomhed.
Meddelelser (tidligere noteringer)
På et objekt kan man tinglyse meddelelse om fx dødsfald, konkurs mm. Nogle meddelelser kan medføre indskrænket ret for en ejer til at råde over objektet.
Meddelelsesadresse
Den e-mail eller systemadresse, hvor besked skal sendes til om udfaldet af anmeldelsen. For at kunne lave system-system kald, skal anmelderen angive en adresse, hvortil e-TL skal sende meddelelser omkring anmeldte tinglysninger.
Meddelelsestype
Type af meddelelse, fx dødsfald, konkurs mm.





Nuværende bygninger
Når man tinglyser en adkomst på fast ejendom, skal man oplyse, om handlen omfatter nuværende bygninger.
Nuværende disponent
En nuværende disponent har retten til at disponere.


Planlagte bygninger
Når man tinglyser en adkomst på fast ejendom, skal man oplyse, om handlen omfatter planlagte bygninger.
Privat signatur
Digital signatur, som tilhører en privat person.


Rektaklausul
I visse ekspeditionstyper for pantebreve kan der indgå denne klausul, som beskriver, hvorvidt pantebrevet er til ordre (negotiabelt) eller ikke til ordre (ikke-negotiabelt).
Separatadresse
Anmelderen kan i hver enkelt tinglysningsanmeldelse angive en separat e-mail adresse (separatadressen), hvortil alle meddelelser omkring den pågældende anmeldelse sendes.

Slutdato
Den dato, hvor en ordning ophører for en anmelder.
Standard (erklæringstekst)
En erklæringstekst kan være en standardformulering.
Startdato
Den dato, hvor en ordning for en anmelder starter.
System-system ordning
Ordning for anmeldelse direkte fra anmelders system til e-TL.
Tidsbegrænsning (servitut)
En servitut og en rådighedsindskrænkning kan være tidsbegrænset. Denne er defineret af en start- og en slutdato.
Vedhæftet fil
Anmelderen kan vedhæfte en eller flere filer på tinglysningsdokumentet.

Virksomhedssignatur
En digital signatur tilhørende en virksomhed.
Til top Sidst opdateret: 07-01-2007 
e-TlseperatorStore Kongensgade 1-3, 5.seperator1264 København K.seperatorTelefon: 33929500seperatorFax: 70104455seperatorEmail: tinglysningssekretariatet@domstolsstyrelsen.dk