Hop til indhold
domstol.dk

Retsmægling 


Ved Retten i Århus, og fire andre retter, blev der med virkning fra marts 2003 indført en forsøgsordning, hvorefter retten kan henvise en anlagt civil retssag til retsmægling.
 
Retsmægling er et tilbud til parterne om en anderledes behandling af den konflikt, der har ført til retssagen.
Formålet med retsmægling er at nå frem til en aftalt løsning, der af begge parter opleves som mere tilfredsstillende end den løsning, der er mulighed for at nå frem til ved traditionel forligsmægling eller dom.
 
En forudsætning for henvisning til retsmægling er, at sagen findes egnet hertil, og at parterne er indstillet på at medvirke. Det er således frivilligt om man vil deltage i retsmægling, og såvel en part som mægleren kan når som helst afbryde forløbet.
 
Mægleren, der er dommer eller advokat, og har gennemgået en særlig uddannelse i mægling og mediation,  kan ikke træffe afgørelse i sagen, men søger gennem samtaler og forhandling at hjælpe parterne til selv at finde frem til en for dem tilfredsstillende løsning på deres konflikt.
 
Henvises retssagen til retsmægling, udsættes sagen på resultatet heraf.
Fører retsmæglingen til en løsning, kan retssagen sluttes med et forlig.
Fører retsmæglingen ikke til en løsning, genoptages retssagen til behandling på traditionel vis.
 
 Læs nærmere

Til top Sidst opdateret: 21-08-2009 
Retten i ÅrhusseperatorVester Allé 10seperator8000 Århus CseperatorTelefon: 86122077seperatorFax: 86197191seperatorEmail: aarhus@domstol.dk