Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Retten i Aarhus overtager Erhvervsarkivet 
12-07-2016 

 
  
Det er nu blevet godkendt, at Retten i Aarhus kan overtage bygningen på Vester Allé 12, som indtil for nyligt har rummet Erhvervsarkivet.
 
Bygningen er tegnet af Hack Kampmann og er kendt under navnet ”Smykkeskrinet”. Det er særligt den store læsesal midt i bygningen og de detaljerede udsmykninger på bygningens yderside, som har gjort bygningen til kendt og værdsat. Læsesalen vil blive bevaret stort set uændret, og der vil også fremover være adgang til læsesalen for alle interesserede, idet læsesalen vil blive anvendt som ventelokale.
 
I forbindelse med overtagelsen skal bygningen renoveres og moderniseres. Når ombygningen er færdig, vil ”Smykkeskrinet” komme til at lægge hus til fogedretten, skifteretten og rettens bogholderi. Endvidere vil der blive indrettet to retssale og særlige lokaler til retsmægling, samt en fælles frokoststue for alle rettens medarbejdere.
 
Dermed bliver Retten i Aarhus samlet på adresserne Vester Allé 10 og 12, til glæde og gavn for både rettens brugere og medarbejdere.
Til top Sidst opdateret: 12-07-2016 
Retten i ÅrhusseperatorVester Allé 10seperator8000 Aarhus CseperatorTelefon: 99687800seperatorEmail: aarhus@domstol.dk