Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Retten i Aarhus har den 28. april 2015 afsagt dom i en sag mellem to konkurrerende brilleforhandlerkæder 
28-04-2015 

 
 
Retten i Aarhus har den 28. april 2015 afsagt dom i en sag mellem to konkurrerende brilleforhandlerkæder. Sagen angik, om reklamer fra brilleforhandlerkæderne udgjorde en overtrædelse af markedsføringsloven. Der deltog 3 dommere i afgørelsen af sagen.
 
Retten fandt, at den ene brilleforhandlerkædes brug af to konkrete udsagn var miskrediterende og dermed i strid med markedsføringsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 3 og 5, jf. § 1. Udsagnene lød således:
 
   ”Vi lokker ikke kunder til med en urealistisk lav pris, som kun    
     gælder for enkelte stel med standardglas i basisudførsel. Det lader
     vi andre om.”
 
   ”Tværtimod får man altid glas i samme topkvalitet, som andre
     optikere tager høje ekstrapriser for.”
 
Brilleforhandlerkæden blev pålagt at fjerne/tilbagekalde materiale indeholdende de to anførte udsagn.
 
I øvrigt blev den ene brilleforhandlerkæde frifundet for påstandene, som den anden havde nedlagt, herunder påstande om berigtigelse, godtgørelse og bøde, mens retten afviste en påstand til selvstændig dom, som anden brilleforhandlerkæde havde nedlagt.
 
Sagen er behandlet under BS 14-2383/2013
Til top Sidst opdateret: 28-04-2015 
Retten i ÅrhusseperatorVester Allé 10seperator8000 Aarhus CseperatorTelefon: 99687800seperatorEmail: aarhus@domstol.dk