Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Pressemeddelse den 17. april 2012 
17-04-2012 

 
 
Afgørelse om skyldsspørgsmålet i sagen om drabet ved Grimhøj
 
Et enigt nævningeting ved Retten i Århus har den 17. april 2012 fundet en nu 36-årig mand skyldig i drabet på en 56-årig mand. Drabet skete den 29. april 2011 i det grønne område ved Grimhøjvej og Tovshøjskolen i Brabrand.
 
Ved afgørelsen af, at tiltalte er skyldig i drab, har retten blandt andet lagt vægt på oplysninger om afdødes telefon og på videooptagelser af tiltalte og afdøde på gerningsdagen. Retten har endvidere lagt vægt på sammenlignende, tekniske undersøgelser af lakrester fundet på afdøde, lak på en rørtang fundet i en sø i området og lakrester fundet i tiltaltes bil. Retten har desuden lagt vægt på, at et vidne har forklaret, at han i området så en person, hvis signalement passer med tiltaltes, og at denne person havde blod på hånden.  
Til top Sidst opdateret: 17-04-2012 
Retten i ÅrhusseperatorVester Allé 10seperator8000 Aarhus CseperatorTelefon: 99687800seperatorEmail: aarhus@domstol.dk