Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Lange fængselsdomme for røverier og indbrud i det østjyske 

 
Den 2. april 2014 afsagde et nævningeting ved Retten i Aarhus dom, hvorefter 3 mænd i alderen 35-39 år blev idømt fængselsstraffe på henholdsvis 6 år, 5 1/2 år og 3 1/2 år for berigelseskriminalitet.
 
De 3 mænd tilhørte en større gruppe, der stjal store og dyre biler, som de blandt andet anvendte som flugtbiler i forbindelse med flere røverier og indbrud. Det lykkedes imidlertid politiet at opspore flere af bilerne og installere rumaflytningsudstyr i disse, således at politiet kunne følge kriminaliteten på helt tæt hold.
 
3 andre mænd er tidligere dømt i sagen og har modtaget fængselsstraffe på henholdsvis 2 år 3 måneder, 3 1/2 år og 5 år.
Til top Sidst opdateret: 02-04-2014 
Retten i ÅrhusseperatorVester Allé 10seperator8000 Aarhus CseperatorTelefon: 99687800seperatorEmail: aarhus@domstol.dk