Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om hvervning 
29-06-2018 

Dom i sag om hvervning
 

Dom i nævningesag om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 114 c, stk. 3 og § 114 d, stk. 3.

 

SS 7-8020/2017

 

Retten i Aarhus har den 29. juni 2018 afsagt dom i en nævningesag, hvor en 24-årig mand med somaliske forældre var tiltalt principalt for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved i tidsrummet mellem september 2013 og januar 2015 i Somalia hos al-Shabaab henholdsvis at have ladet sig hverve og træne til at begå terrorhandlinger.

 

Subsidiært var han tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114 e, ved i samme tidsrum at have fremmet virksomheden for al-Shabaab ved i Somalia at have tilsluttet sig denne terrororganisation.

 

Et enigt nævningeting fandt det ikke bevist, at tiltalte efter at være indrejst i Somalia havde ladet sig hverve af al-Shabaab med det formål at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, eller at tiltalte havde modtaget træning i våbenbrug m.v. af al-Shabaab.

 

Tiltalte blev derimod fundet skyldig efter den subsidiære tiltale med bl.a. den begrænsning, at det ikke kunne afvises, at tiltalte i en del af perioden havde opholdt sig ufrivilligt i Somalia.

 

Tiltalte blev idømt fængsel i 3 år. Tiltalte har taget betænkningstid.

 

Til top Sidst opdateret: 29-06-2018 
Retten i ÅrhusseperatorVester Allé 10seperator8000 Aarhus CseperatorTelefon: 99687800seperatorEmail: aarhus@domstol.dk