Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om forsætlig påkørsel 
05-09-2018 

Dom i sag om forsætlig påkørsel
 

Dom i nævningesag om forsætlig påkørsel

En 24-årig mand er fundet skyldig i forsøg på manddrab ved i januar 2018 forsætligt at have påkørt en kvinde. Han blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid.

Sagsnummer: SS 11-3701/2018

Sagen kort fortalt

Den 10. januar 2018 påkørte tiltalte en kvinde på parkeringspladsen foran hendes arbejdsplads. Kvinden fik bl.a. dobbelt lårbensbrud. Tiltalte havde i 2016 fået et tilhold mod at kontakte kvinden, som han ikke havde nogen relation til.

Manden var tiltalt for forsøg på manddrab, subsidiært vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, overtrædelse af færdselsloven og overtrædelse af tilholdet.

Tiltalte nægtede sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendte vold efter straffelovens § 245, stk. 1. Han erkendte også overtrædelse af færdselsloven og lov om tilhold.

Dommens resultat

Alle 3 dommere og 6 nævninger fandt det bevist, at tiltalte påkørte kvinden for at slå hende ihjel. Efter Retslægerådets anbefaling blev manden idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen. Han blev endvidere frakendt førerretten.

Tiltalte ankede dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang.

Dommen blev afsagt af Retten i Aarhus den 5. september 2018.

Kontaktinformation til parternes repræsentanter

Forsvarer: Advokat Mikkel Nielsen, telefon 42 44 44 90.
Anklagemyndighed: Østjyllands Politi, Anklagemyndighedens pressetelefon: 72 68 90 08.

Til top Sidst opdateret: 05-09-2018 
Retten i ÅrhusseperatorVester Allé 10seperator8000 Aarhus CseperatorTelefon: 99687800seperatorEmail: aarhus@domstol.dk