Dyreklinikkerne var tiltalt efter konkurrenceloven ved i 2006/2007 at have indgået konkurrencebegrænsende prisaftaler eller samordnet praksis i forbindelse med deres fælles vagtordning.
Byretten i Århus idømte den 24. februar 2010 hver af de tiltalte dyreklinikker en bøde på 75.000 kr.
Landsretten vurderede sagen anderledes og frifandt med følgende begrundelse:
”Landsrettens begrundelse og resultat
Efter tiltalen for landsretten skal retten tage stilling til, om de tiltalte har overtrådt konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3, ved at deltage i en samordnet praksis om ens priser for konsultationer uden for deres klinikkers åbningstid (vagthonorar), hvorved priskonkurrencen mellem de tiltalte blev reduceret.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at samarbejdsaftalen om Dyrlægevagten indebærer, at vagterne i overensstemmelse med en fælles vagtplan var delt mellem de tiltalte dyreklinikker og –hospitaler på en sådan måde, at alene én af de pågældende virksomheder havde vagtforpligtelsen ad gangen, at de øvrige virksomheder i vagtperioden henviste potentielle klienter, der rettede henvendelse til dem, til den vagthavende klinik, og at vagtsamarbejdet kun vedrører nødvendig og tilstrækkelig dyrlægehjælp til akut syge eller til skadekomne dyr uden for klinikkernes almindelige åbningstider.
Landsretten finder på den baggrund, at det må lægges til grund, at aftalen om vagtsamarbejdet i sig selv indebærer, at der ikke for så vidt angår vagttjenesteydelserne består nogen konkurrence mellem de tiltalte.
På den baggrund finder landsretten, at anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at en eventuel samordnet praksis vedrørende vagthonorar inden for de tiltaltes samarbejde i Dyrlægevagten har haft til formål eller følge at begrænse konkurrencen mellem de tiltalte, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3.
Landsretten frifinder derfor de tiltalte.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. De tiltalte har i begge instanser antaget en valgt forsvarer og har for landsretten - uden rettens foranstaltning - fremskaffet en erklæring fra Københavns Universitet. Landsretten finder ikke, at der i sagen er sådanne særlige omstændigheder, at der undtagelsesvis er grundlag for at tilkende den valgte forsvarer vederlag af det offentlige eller til at pålægge det offentlige udgifter til den nævnte erklæring, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.”
Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer Kurt Rasmussen, tlf. 21 47 94 22.