Der er tale om et såkaldt § 20-spørgsmål. Spørsmålet har nummer S747, og spørgsmål og begrundelse for spørgsmålet lyder således:
"Har ministeren en holdning til eventuelle forbedringer af de lokalemæssige forhold for Vestre Landsret i Viborg, og vil ministeren arbejde for forbedringer, herunder eventuelt at lade opføre en helt ny retsbygning, hvor landsrettens aktiviteter kan foregå på en for borgerne og medarbejderne hensigtsmæssig og værdig måde?
Skr begrundelse: Lokaleforholdene ved Vestre Landsret er ikke optimale, hvilket de ikke har været i mange år. Landsretten er oprindeligt opført til tre retsafdelinger, men i takt med at der er kommet flere retsafdelinger til, har landsretten bredt sig ud over byen og til lokaliteter, der ikke altid er passende til de funktioner, der hører til en ret. F.eks. er lokaliteterne på Fælledvej ikke optimale, blandt andet fordi tiltalte og vidner kommer meget tæt på hinanden. Hermed lever lokaleforholdene ikke op til de politisk aftalte intentioner. Spørgeren er interesseret i at få ministerens holdning til at forbedre lokaleforholdene for Vestre Landsret, herunder til spørgsmålet om snarest at lade opføre en helt ny retsbygning."
Justitsministeren har besvaret spørgsmålet således:
"Domstolene bør lige som andre offentlige myndigheder have gode og tidssvarende bygningsforhold, der ud over almindelige krav til god bygningsstandard også tager højde for de særlige funktioner, som domstolene varetager. Et centralt element i domstolsreformen er derfor også en bygningsreform, som skal sikre, at de 24 nye byretter etableres i gode og tidssvarende rammer med bl.a. ventefaciliteter, der gør det muligt at holde vidner og tiltalte adskilt forud for retsmøder.
Bygningsreformen omfatter ikke landsretterne, og regeringen og Dansk Folkeparti afsatte derfor som led i den aftale om øget sikkerhed i retsbygningerne, der blev indgået om finanslov 2007, bl.a. midler til at etablere særlige vidneventerum mv. i landsretterne.
Domstolsstyrelsen og Vestre Landsret har endvidere gennem længere tid overvejet forskellige muligheder for generelt at forbedre landsrettens bygningsmæssige forhold, herunder ved en eventuel opførelse af en helt ny retsbygning i Viborg. Et sådant projekt vil have en samlet anlægsudgift på 2-300 mio. kr., der - ved opførelse med Slots- og Ejendomsstyrelsen som bygherre - vil skulle finansieres gennem en forhøjelse af landsrettens årlige husleje fra de nuværende ca. 3 mio. kr. til ca. 16 mio. kr. årligt.
Det har dog ikke været muligt at gennemføre et projekt i denne størrelsesorden inden for domstolenes bevillingsmæssige rammer."
Til nærmere baggrundsorientering om landsrettens lokalemæssige situation i Viborg kan landsretten yderligere oplyse følgende:
Vestre Landsret har gennem længere tid haft et væsentligt behov for forbedring af de lokalemæssige forhold navnlig i Viborg. Spørgsmålet har da også været nævnt i flere af de offentliggjorte handlingsplaner og embedsregnskaber.
En forbedring af landsrettens lokaler blev i 2004 sat i bero af Justitsministeriet og Finansministeriet på udfaldet af en gennemførelse af domstolsreformen. I forbindelse med domstolsreformens gennemførelse er der dog indtil videre alene afsat midler til nye lokalemæssige rammer for byretterne samt et mindre beløb til forbedret sikkerhed i alle retter.
Landsretten anser fortsat den nuværende situation med hensyn til de bygningsmæssige forhold for uholdbar. Landsretten finder det derfor nødvendigt, at der tages skridt til at sikre en påkrævet og nødvendig forbedring af landsrettens lokaleforhold i Viborg således, at der også sikres landsrettens brugere og medarbejdere en værdig, funktionel og tidssvarende ramme for landsrettens retssagsbehandling og øvrige funktioner. Landsrettens nuværende lokaler i Viborg og disse lokalers placering forskellige steder i byen – bl.a. etableret i forbindelse med en oprindelig midlertidig udvidelse af landsretten i 1992 - gør det endvidere vanskeligt at sørge for den ønskede forbedring af sikkerheden i retsbygningerne.
Domstolsreformen har nu været i kraft i næsten 2 år, og en række nye byretter har allerede taget nye bygninger med tidssvarende forhold og indretning for navnlig vidner, lægdommere og rettens øvrige brugere i brug. Endvidere er planlægningen vedrørende de øvrige byretters bygningsmæssige forhold langt fremme. Landsretten glæder sig over byretternes nye og brugervenlige rammer, men forbedringen af byretternes lokalemæssige situation har betydet, at det er blevet endog meget tydeligt også for landsrettens brugere, at landsretten må byde sine brugere og medarbejdere forhold, som hverken er tidssvarende eller funktionelle. Det er selvsagt helt utilfredsstillende, at landsrettens samfundsvigtige opgavevaretagelse fortsat skal foregå i lokaler, som af standard og indretning langt fra kan siges at udgøre en værdig og tidssvarende ramme for arbejdet, og det forekommer meget vanskeligt at forstå eller acceptere, at landsrettens brugere og medarbejdere ikke skulle have behov for mindst en tilsvarende standard, som nu sikres i alle byretter. Det er derfor tilfredsstillende, at Domstolsstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen nu har gennemført et udredningsarbejde med hensyn til landsrettens lokalebehov og mulige løsninger på lokalesituationen.
Resultatet af dette udredningsarbejde er forelagt for Justitsministeriet og Finansministeriet med Domstolsstyrelsens indstilling om, at problemet med landsrettens lokalemæssige forhold i Viborg løses i forbindelse med et samlet nybyggeri, og at der derfor på finansloven afsættes de fornødne bevillinger til øgede udgifter til især husleje. Som bekendt er der ikke truffet beslutning herom i forbindelse med finansloven for 2009, men Domstolsstyrelsen har tilkendegivet, at spørgsmålet om landsrettens lokalemæssige forhold i Viborg vil blive taget op på ny senest i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finanslov for 2010.