Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Skatteministeriet frifundet. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 for omgørelse af en udbytteudlodning på 37 mio. kr. ikke opfyldt. 
07-07-2009 

V.L. B.0846-08

 

Søbohus Holding ApS

(Advokat Leo Jantzen, Åbyhøj)

og

Textil Holding ApS

(Advokat Leo Jantzen, Åbyhøj)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. Steffen Sværke, København).

Vestre Landsret har den 7. juli 2009 afsagt dom i 1. instans  oven­nævnte sag, der er henvist til landsretten fra Retten i Kolding.

 

Højesterets dom af 9. januar 2006, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2006 side 1058, angik spørgsmålet, om et datterselskab S’s udlodning af 37. mio. kr. til et hol­dingselskab H var skattefrit. 

I maj 1993 havde anpartsselskabet H købt anpartsselskabet S med tilhørende dat­terselska­ber. S' regnskabsår udløb den 30. september 1993, og på S' generalfor­samling den 22. de­cember 1993 blev det besluttet i regnskabsåret 1993/94 at ud­lodde 37 mio. kr. i udbytte til H. Imidlertid var beløbet allerede pr. 30. september 1993 blevet bogført på selskabernes mel­lemregningskonti som udbytte fra S til H, og der blev fra dette tidspunkt ikke beregnet rente af beløbet. Skattemyndighederne anså H's dispositioner over midlerne for at være en udlodning, der var skattepligtig i regnskabsåret 1992-1993, jf. ligningslovens § 16 A. Da H ikke havde godt­gjort, at posteringerne på mellemregningskontiene ikke var udtryk for reelle overførsler, fandt Højesteret, at de 37 mio. kr. måtte anses for udloddet den 30. september 1993 og derfor skattepligtige.

Vestre Landsret har i dom af 7. juli 2009 taget stilling til, om betingelserne i skattefor­valt­ningslovens § 29 for omgørelse af udbytteudlodningen på de 37. mio. kr. er op­fyldt.

S og H har ved dommen fået medhold i, at betingelserne for omgørelse i skattefor­valtningslo­vens § 29, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Landsretten har som begrundelse herfor anført:

Efter den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 1, nr. 2, var udlod­ningen skattefri, hvis udbyttet først blev mod­taget i det følgende regn­skabsår, det vil sige den 1. okto­ber 1993 eller senere. Ledelserne i S og H var bekendt med dette, og der er ikke grundlag for at antage, at man har tilsigtet en udlodning dagen før de tidsmæssige betingelser for skattefrihed var opfyldt. Tværtimod må det lægges til grund, at selska­bernes ledelser, blandt andet efter rådgivning fra deres revisor, var af den opfattelse, at udbytte først kunne anses for modtaget, når beslutning om udlodning - forventeligt - ville blive truffet på generalforsamlingen i S den 22. december 1993, jf. herved også den dagæl­dende ligningsvej­ledning, hvoraf det fremgår, at udbytte beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet fastsættes ved sel­skabets generalforsamling. Dispositionen den 30. september 1993 har under de anførte omstændigheder utvivlsomt haft den utilsigtede og væsent­lige virkning, at udlodningen blev skatte­pligtig. Betingel­sen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, for om­gørelse er derfor opfyldt.

S og H har ved dommen ikke fået medhold i, at også betingelserne for omgørelse i skattefor­valtningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Landsretten begrunder dette resultat således:

S har ikke lagt bogføringsmaterialet om mellemregningerne pr. 30. sep­tember 1993 frem for myndighe­derne, og myndighederne kunne på grundlag af regnska­berne og selvangivelserne med bilag, heriblandt ud­bytteerklærin­gen, udbytteatte­sten og revisorerklæringen om skattefrihed, ikke klart konstatere, at udlodningen var sket den 30. sep­tember 1993. Det forhold, at man ved at sammenholde for­skellige oplysninger i H’s årsregnskab for 1992-1993 kunne udlede, at udbyttet måtte have været betalt i indkomståret, er ikke en angivelse af tidspunktet for modtagelsen af udlodningen, som opfylder kravet til klarhed i skatteforvaltningslo­vens § 29, stk. 1, nr. 3. Det kan ikke føre til et andet resul­tat, at selskabernes le­delser måtte være i god tro med hensyn til den skat­teretlige betydning af bogfø­ringen pr. 30. september 1993 af udlodningen, el­ler at selska­bernes ledelser ikke har forsøgt at skjule dispositionerne.

Landsretten har derfor frifundet Skatteministeriet.

                                                  Den 7. juli 2009

Vestre Landsret

5. afdeling

Lilholt

Til top Sidst opdateret: 07-07-2009 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk