Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Østerild Plantage 
29-08-2011 

V.L. B-2938-10
 

Vestre Landsrets 15. afdeling har i dag truffet afgørelse vedrørende nogle delspørgsmål i retssagen om etablering af et nationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild, der har været omtalt i dagspressen.

Afgørelsen betyder navnlig:

· At retssagen om, hvorvidt testcenterloven er ugyldig, fortsat skal behandles i landsretten. Landsretten har dog afvist visse af de rejste spørgsmål i forhold til enkelte af sagsøgerne, jf. nedenfor.

· At landsretten ikke har tillagt sagsanlægget opsættende virkning.

Sagen er anlagt af Landsforeningen for Bedre Miljø, der både på egne vegne og som mandatar for 10 personer ønskede Miljøministeriet dømt til at anerkende, at testcenterloven er ugyldig, og at Miljøministeriet er uberettiget til i medfør af loven at foretage ekspropriation af visse faste ejendomme i Østerild. Herudover anmodede sagsøgerne landsretten om at tillægge sagsanlægget opsættende virkning, således at det skulle forbydes staten at foretage fysiske indgreb, der påvirker det område, der er omfattet af loven.

Miljøministeriet har påstået sagen afvist fra domstolene og har protesteret mod, at sagsanlægget skulle tillægges opsættende virkning.

Landsretten har i dag truffet afgørelse om, at sagen ikke skal afvises i sin helhed. Sagen fortsætter derfor ved landsretten. Landsretten har dog fundet, at to af sagsøgerne, der ikke ejer fast ejendom i området, ikke havde tilstrækkelig interesse i sagen. Landsretten har derfor afvist sagen vedrørende disse to personer, ligesom landsretten har vurderet, at landsforeningen ikke har tilstrækkelig interesse i at få afgjort nogle påstande om muligheden for ekspropriation af ejendomme, som foreningen ikke ejer.

Landsretten har efter en samlet vurdering endvidere truffet afgørelse om ikke at tillægge retssagen opsættende virkning.

I landsrettens begrundelse for afgørelsen står der:

Miljøministeriets påstand om afvisning

Ved lov nr. 647 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011, blev det bestemt, at der skal etableres et nationalt testcenter for store vindmøller i et område ved Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thisted Kommune. Loven giver mulighed for at opstille vindmøller på en højde på op til 250 meter, for at opstille master, etablere vejadgang, ekspropriere fast ejendom, rydde skov i betydeligt omfang m.v.

Anders Kristensen Bundgaard, Kent Klemmensen, Ole Olsen, Hans Svanholm, Dankward Eichhorn Nielsen, Lene Rix Flarup, Mogens Bagger og Harriet Kirsebom ejer alle fast ejendom så tæt ved testcentret, at de vil blive berørt af centret visuelt, støjmæssigt eller således, at deres ejendom helt eller delvist kan eksproprieres. Der foreligger en retstvist om lovens gyldighed samt berettigelsen i at få foretaget ekspropriationer, som konkret og aktuelt berører dem individuelt. Disse sagsøgere har derfor retlig interesse i at få prøvet påstand 1.

Henrik Svanholm og Elsebeth Staal ejer ikke fast ejendom tæt ved testcentret, men benytter området til rekreative formål. Landsretten finder, at de ikke herved berøres individuelt i en sådan grad, at de kan anses for at have retlig interesse. Sagen afvises derfor i sin helhed for disse sagsøgeres vedkommende.

Landsforeningen for Bedre Miljø er en organisation, der efter sin formålsparagraf arbejder for at fremme et bedre miljø. Den har efter det oplyste flere end 200 medlemmer fordelt over hele landet. Foreningen har deltaget under lovgivningsprocessen ved at fremkomme med høringssvar og deltage i møder med folketingsudvalg og miljøministeren. Herefter, og da det må antages, at foreningen ville have været klageberettiget, hvis beslutningen om at anlægge et testcenter var gennemført administrativt, finder landsretten, at foreningen har retlig interesse i at få prøvet påstand 1. 

Den anfægtede lov fastlægger rammerne for etablering og drift af et nationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild. Sagsøgernes anbringender vedrører grundlaget for beslutningen om at etablere et sådant testcenter ved netop Østerild og dermed grundlaget for hele lovens tilblivelse. Der er derfor ikke grundlag for at afvise sagsøgernes påstand 1 som følge af påstandens formulering.

Landsforeningen for Bedre Miljø har ikke påvist en individuel interesse i at få prøvet spørgsmålet om ekspropriation af faste ejendomme som angivet i påstand 2 og 3. Landsretten afviser derfor disse påstande i forhold til foreningen.

Påstand 3 angår ekspropriation af de konkrete ejendomme, som sagsøgerne Anders Kristensen Bundgaard, Kent Klemmensen, Ole Olsen, Hans Svanholm, Dankward Eichhorn Nielsen, Lene Rix Flarup, Mogens Bagger og Harriet Kirsebom ejer. Det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt præcist, hvilke ejendomme der vil skulle eksproprieres. Der er herefter ikke grundlag for at afvise denne påstand for nogen af disse sagsøgeres vedkommende. Dog skal henvisningen til Klitvejen 25 udgå, idet søgsmålet er afvist for så vidt angår Elsebeth Staal. De nævnte sagsøgere har ikke påvist en individuel interesse i at få prøvet spørgsmålet om ekspropriation af andre ejendomme som angivet i påstand 2. Landsretten afviser derfor påstand 2 i forhold til de enkelte sagsøgere.

Sagsøgernes anmodning om opsættende virkning

Afgørelsen om opsættende virkning træffes på det foreliggende, foreløbige grundlag og præjudicerer ikke sagens endelige afgørelse.

Afgørelsen af, om søgsmålet bør tillægges opsættende virkning, må bero på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, som sagsøgerne kan blive påført, ligesom det må tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for sagsøgerens påstande. I vurderingen skal også indgå hensynet til princippet om effektiv retsbeskyttelse af sagsøgernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten, hvorefter kriterierne for foreløbige foranstaltninger fastsættes i den nationale ret, men at disse ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret, og ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve den midlertidige retsbeskyttelse af sådanne rettigheder, jf. EU-domstolens dom af 13. marts 2007 i sag nr. C-432-05, Unibet.

Efter den foreløbige behandling af spørgsmålet, om de foretagne vurderinger af testcentrets påvirkning af de omkringliggende naturområder lever op til kravene i habitatdirektivet artikel 6, stk. 3, kan det ikke udelukkes, at dette ikke er tilfældet. Der er på den anden side heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der efter en foreløbig vurdering er rimeligt grundlag for sagsøgernes påstande om, at loven i sin helhed er ugyldig, eller at ekspropriation vil være uberettiget. Hertil kommer, at det offentlige af de energipolitiske hensyn, der er redegjort for i forarbejderne til loven, må anses for at have en betydelig interesse i, at loven gennemføres, mens det ikke er godtgjort, at sagsøgernes interesser ikke i det væsentlige kan tilgodeses ved retablering af arealerne og betaling af erstatning.  Efter en samlet vurdering tager landsretten ikke anmodningen om, at søgsmålet tillægges opsættende virkning, til følge.

Statskassen skal i sagsomkostninger vedrørende Henrik Svanholm og Elsebeth Staal til Miljøministeriet betale 20.000 kr.

T h i   b e s t e m m e s:

Sagen afvises for så vidt angår sagsøgerne Henrik Svanholm og Elsebeth Staal.

Påstand 2 afvises i det hele.

Påstand 3 afvises i forhold til Landsforeningen for Bedre Miljø.

Søgsmålet tillægges ikke opsættende virkning.

Statskassen skal i sagsomkostninger til Miljøministeriet betale 20.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer Kurt Rasmussen, tlf. 21 47 94 22.

 

 

 

Til top Sidst opdateret: 29-08-2011 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk