Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Kendelse om hvorvidt nogle vidner bosat i USA kunne føres af anklagemyndigheden under en dansk narkosag 
26-06-2008 

V.L. S-2475-07
 

Ved anklageskrift af 30. august 2007 blev 3 danskere – L, G og P på henholdsvis 39, 42 og 35 år i dag – ved Retten i Århus tiltalt for at have indført store mængder ecstacypiller fra Holland til Danmark og videresendt pillerne til Atlanta i USA gemt i hule møbelben.

Det skulle ifølge anklageskriftet være sket i 3 tilfælde beskrevet i forhold 1, 2 og 3 – forhold 1 i sommeren 2000 med en mængde på ca. 50.000 ecstacypiller, forhold 2 i september–november 2000 med en mængde på ca. 150.000 piller og forhold 3 i januar–december 2001 med en mængde på ca. 50.000 piller. I forhold 1 var alene L og G tiltalt, i de 2 andre forhold var alle 3 tiltalt, ligesom de var tiltalt for nogle andre mindre strafbare forhold.

Tiltalen i forhold 1-3 baserede sig i det væsentlige på efterforskning i USA, hvor aftagerne og andre medvirkere – herunder personerne I,  Ho, D og Ha – var blevet dømt. De pågældende personer havde i den forbindelse indgået på ”plea bargain”, idet de havde underskrevet meget detaljerede tilståelsesaftaler, der bl.a. indebar, at de skulle oplyse om afsenderne af ecstacypillerne og medvirke under straffesagerne mod afsenderne. Til gengæld fik de efter aftalerne selv strafreduktion efter det oplyste op til 40-50 %. 

Hovedforhandlingen af den danske sag blev indledt ved byretten den 19. november 2007. De tiltalte påstod frifindelse for forhold 1-3, og forsvarerne protesterede mod anklagemyndighedens begæring om, at I, Ho, D og Ha skulle føres som vidner under sagen. Forsvarerne henviste bl.a. til en kendelse afsagt den 13. september 1982 af Højesteret. Kendelsen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1982 side 1027 ff, og det hedder heri i Ugeskriftets korte referat (straffelovens § 191 angår også grov narkotikakriminalitet):

”I en sag om overtrædelse af strafl. § 191 ønskede anklagemyndigheden som vidne at føre en person, som såvel i U.S.A., hvor han opholdt sig, som i Danmark var sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Den pågældende havde i U.S.A. i overværelse af repræsentanter for den danske anklagemyndighed afgivet forklaring under edsaflæggelse om sine og andres aktiviteter med hensyn til import af narkotika i U.S.A. og Danmark. Der var indgået aftale om, at der ikke i Danmark ville blive iværksat yderligere retsforfølgning, og at en udleveringsbegæring ville blive trukket tilbage, såfremt han i U.S.A. blev dømt for de forhold, hvori han havde erkendt sig skyldig, og indgik på sandfærdigt at afgive forklaring under domsforhandling i Danmark om disse forhold. – Da den pågældende efter indholdet af aftalen havde en åbenbar interesse i under domsforhandlingen at forklare som under efterforskningen og under hensyn til de omstændigheder, hvorunder forklaringerne var tilvejebragt, fandtes det uanset sagens omfang og karakter betænkeligt at tillade vidneførslen. ”

Retten i Århus optog spørgsmålet om vidneførslen til kendelse, som blev afsagt den 20. november 2007. Kendelsen har følgende indhold:

Det er domsmandsrettens opfattelse, at de af vidnerne I, Ho, D og Ha indgåede ”plea agreement” aftaler i realiteten er identiske med de aftaler, som omtales i højesteretsdommen Ufr. 1982/1027. Ganske vist står den danske anklagemyndighed ikke som medunderskriver på de i denne sag omhandlede aftale, men anklagemyndigheden har efterfølgende tiltrådt disse ved at give tilsagn om, at vidnerne ikke vil blive retsforfulgt i Danmark vedrørende denne sag.

Vidnerne har forpligtiget sig til at afgive sandfærdige forklaringer i det af myndighederne krævede omfang og har i Atlanta afgivet forklaringer under videooptagelse og under edsaflæggelse i retten.

Den danske anklagemyndighed har forpligtet sig til efterfølgende at give de amerikanske myndigheder orientering om vidnernes adfærd og afgivne forklaringer i Danmark.   Dette vil kunne have direkte betydning for, om vidnerne i USA kan opnå strafreduktion/yderligere strafreduktion. Vidnerne må derfor antages at have en helt åbenbar interesse i under denne hovedforhandling at forklare i overensstemmelse med de forklaringer, som de har afgivet under efterforskningen. 

Uanset sagens omfang og alvorlige karakter, er det herefter domsmandsrettens opfattelse, at førelsen af de nævnte fire vidner er forbundet med sådanne retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at vidneførslerne ikke bør tillades.”

De tiltalte blev herefter af byretten ved dom af 3. december 2007 frifundet i de 3 forhold med følgende begrundelse:

”Efter bevisførelsens forløb er der ikke ført bevis for tiltalens rigtighed i disse forhold, og de tiltalte vil derfor være at frifinde i så henseende . . . ”

Dommen blev af anklagemyndigheden anket til landsretten med påstand bl.a. om, at de tiltalte skulle dømmes i de 3 forhold. Anklagemyndigheden gentog endvidere begæringen om, at I, Ho, D og Ha skulle føres som vidner, hvilket forsvarerne protesterede imod. 

Hovedforhandlingen i sagen er berammet til foretagelse i landsretten  i september 2008, men der har været enighed om, at landsretten inden da skulle tage stilling til spørgsmålet om førslen af de nævnte vidner. Spørgsmålet har været mundtligt forhandlet den 19. juni 2008, og ved kendelse af 26. juni 2008 har landsretten besluttet, at vidnerne kan føres under hovedforhandlingen. Landsrettens kendelse har følgende begrundelse:

” I kendelse af 13. september 1982, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1982 side 1027, tog Højesteret ikke anklagemyndighedens begæring om vidneførelse af en i USA bosiddende person, der var omfattet af plea bargain, til følge. 

Der er ikke grundlag for at fastslå, at der er forskelle af væsentlig betydning på den aftale, som var indgået med det vidne, der var omfattet af sagen for Højesteret i 1982, og de tilståelsesaftaler, som I, Ho, D og Ha har indgået med den amerikanske anklagemyndighed i denne sag.

Ved afgørelsen af, om anklagemyndighedens begæring om tilladelse til at føre de nævnte 4 vidner, har landsretten lagt vægt på, at Højesterets flertal i en dom af 17. juni 1998, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998 side 1317 i en sag vedrørende nedsættelse af straf for narkotikaforbrydelse under hensyn til medvirken ved sagens oplysning har udtalt følgende:

”Det er efter vores opfattelse af væsentlig betydning for efterforskningen af større narkotikasager og visse andre alvorlige sager, hvor efterforskningen erfaringsmæssigt er særlig vanskelig og problemfyldt, at der er mulighed for at motivere en sigtet til at medvirke til sagens oplysning. En sådan motivation kan være udsigten for den sigtede til, at hans egen straf reduceres. Vi finder under hensyn hertil, at der ved strafudmålingen bør kunne tages hensyn til oplysninger fra anklagemyndigheden om, at sigtede har ydet politiet og anklagemyndigheden bistand under efterforskningen, uanset de principielle og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der kan være forbundet med en sådan ordning. Vi bemærker i den forbindelse, at det under en eventuel straffesag mod personer, der af den sigtede er udpeget som medgerningsmænd, kan indgå i vurderingen af den sigtedes oplysninger, at disse har medført eller vil kunne medføre, at hans egen straf nedsættes.  …”

Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 blev der indsat en ny § 82, nr. 10 i straffeloven, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre.  I bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 2003-2004, Tillæg A, side 3325) er der anført følgende:

” I § 82, nr. 10, angives som formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. Med denne bestemmelse lovfæstes den retstilstand, som har udviklet sig på baggrund af Højesterets dom offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 1317. Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte sagstyper, herunder sager, som gerningsmanden selv har været involveret i. Bestemmelsen må efter ordlyden forventes at få størst praktisk betydning i sager om grovere kriminalitet, f.eks. større narkotikasager, sager om alvorlig voldskriminalitet og drab eller sager om omfattende eller alvorlig økonomisk kriminalitet, hvor efterforskningen erfaringsmæssigt er særlig vanskelig eller problemfyldt.”

På denne baggrund, og da forklaringerne fra de 4 nævnte vidner må antages at have væsentlig betydning for sagens afgørelse, finder landsretten ikke, at anklagemyndigheden – uanset de foreliggende omstændigheder, hvorunder forklaringerne er afgivet - bør afskæres fra at føre de pågældende som vidner under hovedforhandlingen.

Landsretten har ikke herved taget stilling til den bevismæssige værdi af forklaringerne og har heller ikke i øvrigt taget stilling til, om oplysningerne i den resumerapport, der er udarbejdet af Østjyllands Politi, kan lægges til grund ved en dom i sagen.” 

Anklagemyndigheden er for landsretten repræsenteret af vicestatsadvokat Christian Schou, Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland.

 De tiltalte er repræsenteret ved advokaterne Michael Juul Eriksen, Lars Henriksen og Troels Lind Pedersen fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj, Århus.  

Til top Sidst opdateret: 26-06-2008 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk