Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag mod "lukketidsrøver" 
09-12-2009 

V.L. S-1606-09

 

Vestre Landsrets 2. afdeling har den 9. december 2009 afsagt dom i ankesagen mod en 42-årig mand, der har været tiltalt for 7 bankrøverier og i forbindelse hermed brugstyveri af biler og kørsel i frakendelsestiden.

Ved dommen har landsretten stadfæstet en dom, der blev afsagt af Retten i Holstebro den 25. juni 2009. Tiltalte er ved dommen blevet dømt for de 6 af bankrøverierne, mens han blev frifundet for et bankrøveri i Halvrimmen ved Brovst i Nordjylland, idet det ikke fandtes bevist, at tiltalte var gerningsmanden til dette røveri. Ved dommen er tiltalte blevet straffet med fængsel i 7 år.

De 6 bankrøverier, som tiltalte blev fundet skyldig i, er begået i Hvalsø, Fuglebjerg og Tølløse på Sjælland og i Vemb, Karup og Brørup i Jylland. Ved røverierne indfandt tiltalte sig maskeret og under medbringelse af en pistol/pistolattrap eller et koben ved knusning af en rude eller på lignende måde i bankerne, enten kort tid før banken åbnede eller kort efter lukketid, hvor han truede sig til beløb, der samlet har kunnet opgøres til cirka 2,3 mio. kr. Røverierne er derfor blevet karakteriseret som ”lukketidsrøverier”.

 

Til top Sidst opdateret: 09-12-2009 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk