Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i genoptaget straffesag 
26-03-2010 

V.L. S-0043-10

 

De tiltalte T1, T2 og T3, der i dag er henholdsvis 18, 18 og 16 år, var tiltalt for den 13. september 2008 omkring kl. 17 på et toilet på Fredericia Banegård at have tiltvunget sig bl.a. samleje med en pige P, som i dag er 16 år. T1 var endvidere tiltalt for vold begået i marts 2008.

Ved dom afsagt den 16. december 2008 af Retten i Kolding blev de tiltalte dømt i voldtægtsforholdet. Som begrundelse herfor anførte byretten bl.a. (navnene er også i det følgende ændret til bogstaver):

”Indledningsvis bemærkes, at retten finder det nærmest usandsynligt, at en 15-årig pige mod betaling af 17-19 kr. skulle indvilge i at have et seksuelt forhold med tre jævnaldrende drenge, hvoraf hun kun perifert kender den ene, på et offentligt toilet på en banegård.

Vidnet P har afgivet en detaljeret forklaring om hendes og de tiltaltes færden både forud for, at de indfandt sig på toilettet, og efter, at de forlod dette, og forklaringen understøttes på alle væsentlige punkter af videooptagelserne fra banegårdens overvågningskameraer. Retten bemærker i denne forbindelse særligt, at vidnets forklaring, hvorefter tiltalte T2 havde armen rundt om vidnet, da de gik ned fra perronen, og at tiltalte T3 lagde armen rundt om vidnet og førte hende ind i forrummet til toilettet, understøttes af videooptagelserne. Vidnets detaljerede forklaring om, hvad der skete inde på toilettet, har i det hele fremstået som overordentlig troværdig, og der er ikke blevet påvist nogen uoverensstemmelser mellem vidnets forklaring i retten og hendes tidligere forklaringer til politirapport, som på nogen afgørende måde svækker troværdigheden af forklaringen. Vidnets forklaring om, at der har fundet en voldtægt sted inde på toilettet, bestyrkes endvidere dels af de teleoplysninger, der foreligger i sagen, hvorefter hun kort efter episoden ringede til sin far og bad ham om at hente sig, dels af vidnet, politiassistent A’s forklaring om, hvorledes vidnet fremtrådte i forbindelse med den indledende afhøring knap to timer efter episoden. Det forhold, at de tiltalte under hovedforhandlingen har afgivet nogenlunde enslydende forklaringer om, hvad der skete inde på toilettet, findes ikke at kunne tillægges nogen afgørende vægt, idet de tiltalte har haft mulighed for at overhøre hinandens forklaringer. Retten bemærker dog, at de tiltaltes forklaringer om deres færden på flere punkter ikke understøttes af videooptagelserne . . . Retten finder herefter at kunne lægge vidnets forklaring om, hvad der skete inde på toilettet, til grund.

. . .”

T1 blev endvidere dømt i voldsforholdet.

Byretten idømte T1 en straf på fængsel i 2 år og 3 måneder, T2 fængsel i 2 år og T3 fængsel i 2 år.

Ved ankedom afsagt den 4. juni 2009 tiltrådte landsretten, at de tiltalte var dømt i voldtægtsforholdet med følgende begrundelse:

”Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at T1’s samleje med P blev foretaget under de to andre tiltaltes aktive deltagelse ved fastholdelse af hende og blev udøvet under vold eller under en trussel om vold, der i situationen lå i de tiltaltes adfærd . . .

Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at troværdigheden af P’s forklaring bestyrkes af de indtryk, som vidnet B fik af hende på perronen, og som vidnet C fik af hende ved afhentningen af hende i Fredericia.

Navnlig under hensyn til at det som anført må anses for bevist, at P under samlejet blev fastholdt af T3 og T2, og til, at det efter forklaringen fra P må lægges til grund, at en af de tiltalte på perronen efter episoden spurgte P om, hun havde anmeldt det passerede til politiet, finder landsretten det – uanset at den 15-årige P ikke forsøgte at tilkalde hjælp eller i højere grad gjorde fysisk modstand – ubetænkeligt tillige at anse det for bevist, at de tiltalte var klar over, at samlejet blev gennemført mod P’s vilje under den ovennævnte vold eller trussel om vold. Landsretten har herved endvidere lagt vægt på de tiltaltes samlede fysiske overlegenhed, sammenholdt med at P under samlejet befandt sig i et aflåst rum sammen med de tiltalte, og på hendes unge alder.

. . .”

Landsretten tiltrådte endvidere byrettens strafudmåling.

Ved kendelser afsagt den 7. januar 2010 af Den Særlige Klageret blev sagen genoptaget. I kendelserne anføres:

”(De domfældte)har navnlig gjort gældende, at det er sandsynliggjort ved en videooptagelse af en samtale mellem forurettede og T1’s bror, at forurettede, som var sagens centrale vidne, har afgivet falsk forklaring til politiet og i retten, og at de derfor er dømt med urette.

Anklagemyndigheden har tilsluttet sig anmodningen om genoptagelse og har herved navnlig anført, at forurettede i sagen er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 158 i forbindelse med afgivelse af vidneforklaring, og at forurettede nu har ændret sin forklaring om hændelsesforløbet. Endvidere har anklagemyndigheden henvist til blandt andet videooptagelsen af forurettedes samtale med T1’s bror . . . . 

Anklagemyndigheden har tilsluttet sig, at sagen genoptages, hvorfor 

bestemmes:

 

Den sag, der er afgjort ved Vestre Landsrets dom af 4. juni 2009 . . . genoptages.”

Sagen har herefter været hovedforhandlet i landsretten den 2., 3., 4. og 26. marts 2010.

Ved dom afsagt den 26. marts 2010 blev de tiltalte ved en flertalsafgørelse frifundet for voldtægten med følgende begrundelse:

Af byrettens dom fremgår blandt andet, at P’s detaljerede forklaring om, hvad der skete inde på toilettet, i det hele har fremstået som overordentlig troværdig, og at der ikke var påvist nogen uoverensstemmelser mellem vidnets forklaring i retten og hendes tidligere forklaringer til politirapport, som på nogen afgørende måde svækker troværdigheden af forklaringen.


I landsrettens dom af 4. juni 2009 har landsretten blandt andet af de grunde, der er anført af byretten, tiltrådt, at T1’s samleje med P blev foretaget under de to andre tiltaltes aktive deltagelse ved fastholdelse af hende og blev udøvet under vold eller under en trussel om vold, der i situationen lå i de tiltaltes adfærd.

P har nu under denne landsretssag ændret sin forklaring, idet hun har forklaret, at T2 og T3 efter at have skubbet hende ind på toilettet, hvor T1 først var gået ind, forlod toilettet igen, og at T1 derefter låste døren, tog hendes sko, bukser og trusser af, satte hende op på håndvasken og gennemførte samleje med hende. Efter hendes forklaring prøvede hun undervejs i forløbet flere gange at skubbe T1 væk, og samlejet er efter hendes forklaring udøvet under vold eller under en trussel om vold, der lå i situationen. Hun har videre forklaret, at de to andre tiltalte befandt sig i forrummet, og at de på et tidspunkt fik åbnet toiletdøren udefra og kom ind på toilettet, hvorefter T1 tog sine bukser på igen, medens T3 lod som om, at han filmede hende, ligesom han stak en finger op i hendes kønsdel, befølte hende på det ene bryst uden på tøjet og sparkede hendes trusser ud i forhallen.

4 voterende udtaler herefter:

Efter den forklaring, som P nu har afgivet under denne landsretssag, er hendes tidligere forklaring delvis urigtig, idet T2 og T3 ikke under voldtægten har holdt hende fast og heller ikke var til stede på toilettet. P har på spørgsmål om, hvorfor hun har afgivet denne urigtige forklaring, forklaret, at hun følte, at T2 og T3 ved deres tilstedeværelse udenfor havde været med til det.

Det må således lægges til grund, at P for byretten og under den tidligere sag for landsretten på et centralt punkt har været i stand til at afgive en detaljeret og meget troværdig forklaring, som efterfølgende har vist at være urigtig. Det må endvidere lægges til grund, at P ikke har kunnet give en acceptabel forklaring herpå.

For landsretten under denne sag har P forklaret, at D har truet og i store træk instrueret hende til at skrive en stor del af de sms’er, som hun har skrevet til ham, ligesom det samme skulle være tilfældet med de udtalelser, hun kom med under de møder, som D har optaget. P har endvidere forklaret, at hun vidste, at mødet den 14. juli 2009 blev optaget.

Efter indholdet af de mange sms’er og samtalerne under de nævnte møder er der intet, der tyder på, at P er blevet truet eller instrueret som anført, eller at hun var klar over, at det sidste møde blev optaget. Meget taler således for, at hun på disse punkter under denne sag har afgivet en urigtig forklaring.

Selvom P’s forklaring under denne landsretssag ellers fremstår troværdig og også har støtte i bevisførelsen i øvrigt, finder vi, at der under de omstændigheder, som er anført ovenfor, er opstået en sådan usikkerhed om rigtigheden af hendes forklaring, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at hun er blevet voldtaget eller i øvrigt seksuelt forulempet som anført i tiltalen, og at de tiltalte har haft forsæt hertil. Vi stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.

2  voterende udtaler:

På trods af, at P på et meget væsentligt punkt har ændret sin forklaring i forhold til sine tidligere forklaringer i byretten og landsretten, finder vi, at hendes forklaring under denne landsretssag om, hvad der skete på banegården og på banegårdens toilet, fremtræder særdeles troværdig.

Vi tilslutter os i den forbindelse, at det som anført af byretten findes nærmest usandsynligt, at en 15-årig pige mod betaling af 17-19 kr. skulle indvilge i at have et seksuelt forhold med tre jævnaldrende drenge, hvoraf hun kun perifert kender den ene, på et offentligt toilet på en banegård.

P’s forklaring om, hvad der skete på banegården og særligt på toilettet, bestyrkes i væsentlig grad af en række øvrige beviser i sagen, herunder dels af de teleoplysninger, der foreligger i sagen, hvorefter hun kort tid efter episoden ringede til sin far, dels af vidnet E’s forklaring for landsretten den 3. juni 2009 om, at P ringede til ham og fortalte, at hun var på Fredericia Banegård, og at hun var blevet voldtaget, dels af vidnet C’s forklaring om, at da P kom ud til bilen, så hun helt forkert ud, og han kunne tydeligt se på hende, at der var noget galt, dels af det indtryk, som vidnet E fik af stemningen i forrummet, dels af det indtryk, som vidnet B fik af P på perronen, herunder da de tiltalte rettede henvendelse til P, og dels af politiassistenterne A og G’s forklaring for henholdsvis byretten og landsretten den 3. juni 2009 om, hvorledes P fremtrådte i forbindelse med den indledende afhøring få timer efter episoden.

P har forklaret, at de udsagn, som hun er kommet med over for D i sms-korrespondancen samt under møder, som er blevet optaget, er udtalelser, som hun er fremkommet med som følge af trusler fra D’s side, og at D havde instrueret hende i, hvad hun skulle sige og skrive. Hverken indholdet af sms-korrespondancen eller lyd- og videooptagelserne bestyrker, at dette skulle være korrekt. Det forekommer snarere nærliggende, at P har næret varme følelser for D, der jo også selv over for P gav udtryk for forelskelse, og at hendes udtalelser i sms-korrespondancen og på deres møder har været stærkt påvirket heraf.

Det forhold, at P nu for landsretten har afgivet en ikke troværdig forklaring om, at hun var presset, synes båret af bekvemmelighedshensyn, og svækker ikke på afgørende måde vores tillid til, at episoden på toilettet er foregået på den måde, som hun nu har forklaret om, idet vi lægger afgørende vægt på de ovennævnte forhold, der støtter hendes forklaring.

Vi bemærker i den forbindelse, at indholdet af sms-korrespondancen mellem P og D samt lyd og videooptagelserne af P og D’s møder ikke afgørende svækker troværdigheden af, at hun blev udsat for voldtægt af T1. P har på de afspillede optagelser flere gange givet udtryk for, at T2 ikke gjorde noget, men hun er ikke fremkommet med udsagn, der giver reelt grundlag for at tvivle på, at hun er blevet udsat for voldtægt af T1. P udtaler således i samtalen den 8. juli 2009 på et stærkt ledende spørgsmål fra D, om det ikke var, fordi ”ham den høje” spillede dum, at hun meldte dem: ”Det var også noget, din bror gjorde, men det der det er også rigtigt”. D’s udspørgen af P er i adskillige tilfælde stærkt ledende, og han har navnlig kredset om, at P var sur på T3, og at hun burde have ondt af T1 og T2, men han har på intet tidspunkt spurgt nærmere ind til, hvad hans bror foretog sig med hende, da de to var alene på toilettet, og herunder om hun ganske frivilligt – og mod betaling – indlod sig på samleje med T1.

Ved at tiltvinge sig samleje på den anførte måde har T1 overtrådt straffelovens § 216, stk.1, om voldtægt, idet vi bemærker, at det på baggrund af P’s forsøg på at skubbe ham væk har stået ham klart, at han gennemtvang samlejet mod hendes vilje. Vi stemmer derfor for at anse T1 for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1.

Det må endvidere anses for bevist, at T3 og T2 under samlejet befandt sig i forrummet, og at de på et tidspunkt låste toiletdøren op og kom ind på toilettet, hvor T3 blandt andet indførte en finger i P’s kønsdel. Tiltalen mod T3 og T2 er formuleret på den måde, at de har fastholdt P under samlejet og under det øvrige forløb. Det er som nævnt bevist, at de ikke befandt sig på toilettet under samlejet, og at de således ikke har fastholdt P. Som tiltalen er formuleret, er der ikke grundlag for at tage stilling til, hvorvidt de på anden måde har medvirket til voldtægten. Med denne begrundelse stemmer vi for at frifinde T3 og T2 for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1.

Efter P’s forklaring stemmer vi for at anse T3 for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 216, stk. 1, ved at have indført en finger i P’s kønsdel og overtrædelse af straffelovens § 232 ved at have befølt hende på det ene bryst uden på tøjet. Vi stemmer endvidere for at dømme T1 for medvirken hertil.

Efter stemmeflertallet frifindes de tiltalte derfor i forhold 8.”

T1 blev straffet i voldsforholdet med fængsel i 3 måneder.

 

Til top Sidst opdateret: 26-03-2010 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk