Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i Tvind-sagen 
20-01-2009 

V.L. S-2354-06

Vestre Landsrets dom i sagen mod en af de tiltalte i den såkaldte Tvind-straffesag

Vestre Landsret (13. afdeling i sagen S-2354-06) har i dag efter 51 retsmøder afsagt anke­dom i straffesagen mod en af de tiltalte, der ved dom afsagt af Retten i Ringkøbing den 31. august 2006 blev frifundet. I byretten blev syv af de dengang otte tiltalte frifundet, mens en af de tiltalte blev idømt en betinget dom på 1 års fængsel for to underslæbsforhold.

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom for seks af de tiltalte, men da det kun lykke­des at forkynde ankemeddelelse for en af de tiltalte, blev denne tiltaltes ankesag udskilt fra de fem øvrige tiltaltes sag.

Anklagemyndighedens tiltale under ankesagen lød på underslæb af særlig grov beskaffen­hed eller medvirken hertil over for en fond for et beløb på i alt ca. 17 mio. kr. i perioden 1990-1995. Tiltalen angik endvidere en række skattesvigsforhold eller medvirken hertil dels ved at have udarbejdet og afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til skattevæse­net om fradrag i fondens selvangivelser for i alt ca. 16 mio. kr. med en skatteværdi på ca. 6 mio. kr., dels ved at have udarbejdet og afgivet urigtige og vildledende oplysninger til skattevæsenet om fradragene i bidragydernes selvangivelser for i alt ca. 39 mio. kr. med en skatteværdi på ca. 16 mio. kr.

Landsretten fandt tiltalte skyldig i medvirken til underslæb over for fonden for et beløb på i alt ca. 15 mio. kr. i årene 1990-1992. Underslæbet var begået ved, at den tiltalte havde medvirket til at lave en konstruktion, der slørede, at fondens midler, der var kommet fra ubeskattede bidrag fra et stort antal bidragydere, blev anvendt til formål i strid med fon­dens fundats. Landsretten fandt det bevist, at tiltalte tilhørte en kreds af personer inden for den såkaldte Lærergruppe, der kunne træffe beslutning om anvendelse af Fondens midler uden hensyn til, om de besad formel kompetence i Fonden. Landsretten fandt det endvidere bevist, at den franske forening, der var dannet af personer med tilknytning til Lærergrup­pen, og som fremstod som ansøger over for fonden, var en tom skal. Landsretten fandt der­for, at der ikke havde været realitet i de beslutninger, der fremtrådte som truffet af fondens og den franske forenings bestyrelser.

De fondsmidler, der fremtrådte som bevilget og udbetalt til bl.a. naturbeskyttelsesprojekter, blev anvendt bl.a. til dækning af gæld for Lærergruppens øvrige aktiviteter og til køb af en skoleejendom ved Sejerøbugten og en lejlighed i Miami. Om udbetalinger til et biogasan­læg på Tahiti fandt landsretten, at udbetalinger hertil skete med et ”dobbelt formål”, idet pengene udbetalt til den franske forening, der optrådte som ansøger, blev stillet til rådighed til dækning af likviditetsbehov i Lærergruppens kommercielle foretagender og først i an­den række kom projektet til gode. Om udbetalinger til et regnskovsprojekt i Malaysia fandt landsretten, at der var tale om et fiktivt projekt. Der var derfor for begge projekters ved­kommende tale om uretmæssig anvendelse af fondens midler.

Da der var taget fradrag i fondens selvangivelser for de uretmæssige udbetalinger, og da den tiltalte, der var fuldt bekendt med dette, gennem sin medvirken til underslæbet havde deltaget i at sløre de uretmæssige udbetalinger som udbetalinger til projekter, fandt lands­retten, at han også var skyldig i skattesvig, til dels som medvirken hertil. Landsretten fandt endvidere, at tiltalte, der var fuldt bekendt med det system, der var blevet opbygget med administration af bidragydernes løn og skattefradrag for indbetalinger til fonden, også havde medvirket til skattesvig vedrørende bidragydernes skatteansættelser.

Landsretten frifandt tiltalte for underslæb for en enkelt betaling i 1991 og for betalinger foretaget i årene 1993 og 1995 samt for skattesvig i tilknytning hertil vedrørende fondens selvangivelser. Frifindelsen for disse betalinger var begrundet i, at betalingerne ikke var indgået i Lærergruppens øvrige økonomi, men var gået til biogasanlægget på Tahiti.

I alt blev tiltalte fundet skyldig i medvirken til underslæb for et beløb på ca. 15 mio. kr.,  i skattesvig for et beløb på ca. 14 mio. kr. med en skatteværdi på ca. 5 mio. kr. vedrørende fondens skatteansættelse, og for et beløb på ca. 39 mio. kr. med en skatteværdi på ca. 16. mio. vedrørende bidragydernes skatteansættelser.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Flertallet af landsrettens dommere fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Flertallet lagde vægt på omfan­get og den systematiske karakter af overtrædelserne samt på, at tiltalte havde medvirket til at lade urigtige erklæringer udarbejde under efterforskningen med det formål igen at føre myndighederne bag lyset. Et mindretal fandt, at straffen burde gøres betinget under hensyn til den tid, der var gået, siden forholdene blev begået.

Landsretten frifandt tiltalte for efterbetaling af skattekravet. Frifindelsen var begrundet i, at skattemyndighederne havde udvist en betydelig passivitet med hensyn til at søge skatte­kravet gennemført over for fonden.

Landsretten frakendte indtil videre tiltalte retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig autorisation, eller en fond.

 

Til top Sidst opdateret: 20-01-2009 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk