|
Den 1. april 2008 er der indført en permanent, landsdækkende ordning med retsmægling. Ordningen bygger på erfaringer fra en forsøgsordning med retsmægling ved Vestre Landsret og 4 byretter.
For tiden fungerer 5 landsdommere som retsmæglere i sager ved Vestre Landsret (landsdommerne Svend Bjerg Hansen, Poul Hansen, Stig Glent-Madsen, Elisabeth Mejnertz og Lisbeth Parbo).
Hvad er retsmægling?
Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på deres problem.
Retsmægleren er en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling. Mægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen, og det, som foregår under retsmæglingen, er fortroligt.
Det er retsmæglerens opgave at lede mæglingsprocessen. Mægleren finder sammen med parterne frem til de egentlige årsager til deres konflikt og hjælper dem til at få en bedre forståelse for deres egne og modpartens synspunkter. I samarbejde med retsmægleren forsøger parterne herefter at finde frem til den løsning på konflikten, som i størst muligt omfang tager hensyn til begge parters behov og interesser.
Hvorfor vælge retsmægling?
Når man finder ind til kernen i det, der ligger bag ved en strid, er det ikke altid, at en dom er det mest tilfredsstillende for parterne.
Ved retsmægling bliver hele forløbet tilpasset parternes individuelle behov.
Til forskel fra en retssag eller traditionel forligsmægling ved domstolene fokuserer mægleren i høj grad på hvorfor parterne er uenige, og hvordan de bedst kommer videre. Det gør det lettere for parterne at fortsætte et eventuelt samarbejde efter mæglingen, og det giver mulighed for en mere varig løsning.
Retsmægling er ofte en mindre tidskrævende måde at løse konflikter på.
Hvordan foregår retsmæglingen?
Retsmægling er samtaler mellem mægleren og parterne. Samtalerne kan foregå i et mæglingslokale ved retten.
Retsmægleren planlægger i samråd med parterne retsmæglingens forløb.
Der afholdes et eller flere mæglingsmøder afhængig af behovet. I forbindelse med møderne kan man for eksempel aftale, om retsmægleren skal have mulighed for at holde møder med parterne hver for sig, hvilke oplysninger mægleren kan give videre til den anden part, og i hvilket omfang parternes advokater skal deltage i møderne.
Hvad ender det med?
Retsmæglingen afsluttes, når parterne når frem til en løsning på konflikten, eller lige så snart retsmægleren eller en af parterne ønsker det.
Hvis parterne bliver enige om en løsning på deres konflikt, indgår de en aftale. Parterne kan vælge at forelægge løsningsforslaget på konflikten for deres advokater, inden de beslutter sig for, om de vil indgå en aftale.
Hvis retsmæglingen ikke resulterer i en aftale, fortsætter sagen ved retten som en almindelig retssag.
Hvem kan bruge retsmægling?
En sag kan være velegnet til retsmægling, uanset om den drejer sig om private forhold eller erhvervsforhold.
Du kan få hjælp fra en retsmægler, hvis både du og din modpart ønsker at prøve retsmægling, og retten synes, at sagen egner sig.
Retsmægling kan i princippet anvendes i alle borgerlige sager, men landsretten sender kun tilbud om retsmægling til parterne i de sager, der som udgangspunkt anses for at være egnede til retsmægling. Hvis du er interesseret i retsmægling, men ikke har fået det tilbudt, kan du rette henvendelse til landsretten.
Hvad koster det?
Retsmæglerens bistand er gratis, men du skal stadig betale din egen advokats salær. Retsmægling er ofte mindre tidskrævende og dermed også billigere for dig end en retssag eller traditional forligsmægling.
Vil du vide mere?
Hvis du er part i en retssag og overvejer retsmægling, kan du få rådgivning hos din advokat.
Du er velkommen til at kontakte Vestre Landsret på telefon nr. 86 62 62 00 eller e-mail Post@VestreLandsret.dk. |