Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Opgaver 


Vestre Landsret fungerer fortrinsvis som appelinstans for byretterne i Jylland og Tinglysningsretten, men også som første instans i visse sager.

Civile sager skal anlægges ved en byret, og i langt de fleste tilfælde vil sagen også blive afgjort af byretten som første instans. Byrettens afgørelse vil herefter som hovedregel kunne appelleres til landsretten.

Hvis en sag er af principiel karakter, kan byretten henvise sagen til behandling ved landsretten som første instans. Det samme gælder, hvis man finder, at sagen mest hensigtsmæssigt kan behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten.

Civile sager behandles ved landsrettens hovedtingssted i Viborg.

Straffesager begynder i byretten, og byrettens afgørelser kan som hovedregel appelleres til landsretten.

Straffesager behandles enten ved landsrettens hovedtingsted i Viborg eller ved et af landsrettens bitingsteder i Aalborg, Århus, Kolding, Sønderborg og Esbjerg.

Bekendtgørelse om nævningekredse

 

Til top Sidst opdateret: 29-10-2012 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk