Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Konstitution som landsdommer i Vestre Landsret 

 

Efter retsplejelovens § 42, stk. 4, kræver beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret eller Sø- og Handelsretten i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten.

Bedømmelsen sker ved, at den pågældende i en periode på normalt 9 måneder konstitueres som landsdommer i en af landsretterne. Domstolsstyrelsen indrykker løbende annoncer om ledige konstitutionsstillinger ved landsretterne i Statstidende, i forskellige fagtidsskrifter og på styrelsens hjemmeside www.domstol.dk.

Konstitutionsperioden forløber i reglen således i Vestre Landsret:

Før tiltrædelsen får den konstituerede tilsendt noget vejledende materiale fra landsretten. Inden tiltrædelsen inviteres den konstituerede endvidere til en orientering hos landsrettens administrationschef, hvor der vil blive givet nogle yderligere praktiske oplysninger og vist rundt i landsrettens bygninger.

Ved tiltrædelsen tilstræbes, at den konstituerede første dag er med som ”overtallig dommer” således, at man bl.a. får lejlighed til at overvære en votering, før man selv skal votere.

Snarest efter tiltrædelsen vil den konstituerede under et møde med landsrettens præsident blive yderligere orienteret om konstitutionsforløbet og om de bedømmelser, der er en del af dette.

Forløbet af konstitutionsperioden er normalt således, at den konstituerede i 3 måneder ad gangen vil gøre tjeneste i 3 af landsrettens afdelinger. Tilknytningen til disse afdelinger vil derfor være udgangspunktet ved den løbende dommerfordeling, men i praksis vil den konstituerede ikke sjældent blive knyttet mere lejlighedsvist til andre af landsrettens afdelinger. Der udarbejdes for hver måned en oversigt med angivelse af, på hvilken afdeling den enkelte dommer som udgangspunkt skal fungere.

Som konstitueret landsdommer fungerer man som tredjedommer i en afdeling, der i øvrigt består af to udnævnte landsdommere. Konstituerede deltager som udgangspunkt i sagernes behandling på samme måde som afdelingens øvrige to dommere, og de får således lejlighed til at votere i civile sager og i straffesager. Der er grund til at bemærke, at landsretten normalt voterer i både civile og kriminelle sager umiddelbart efter afslutningen af domsforhandlingen, og den konstituerede må derfor være klar til at redegøre for sin opfattelse af sagen på dette tidspunkt.

De konstituerede får endvidere lejlighed til at forelægge skriftligt behandlede kæremål og til at udarbejde udkast til domme og kendelser.

Landsrettens afdelinger foretager ca. 1 gang om måneden rejser til bitingstederne. Som konstitueret må man påregne at skulle deltage i disse rejser, der hver har en varighed på normalt 4 dage.

Det er et led i et konstitutionsforløb, at landsretten skal bedømme den pågældendes kvalifikationer til en byretsdommerstilling. Denne bedømmelse omfatter en vurdering af den konstitueredes

     • juridiske kvalifikationer i almindelighed

     • forberedelse og grundighed

     • flid og kapacitet, herunder evne til at få sagerne ekspederet

     • evne til mundtlig og skriftlig fremstilling,

     • forhold til meddommere og administrative medarbejdere

Efter perioden i den første afdeling afgiver afdelingen en udtalelse om forløbet af de 3 måneder. Denne udtalelse er til præsidentens brug, og andre afdelinger orienteres ikke om dens indhold. Den konstituerede oplyses om indholdet af denne udtalelse under en samtale med præsidenten. Under samtalen vil den konstituerede blive gjort opmærksom på, om udtalelsen bør give den konstituerede anledning til at være særligt opmærksom på nærmere angivne forhold under det videre konstitutionsforløb.

Udover de tilkendegivelser, der kan fremkomme under denne samtale, vil der løbende på de enkelte afdelinger kunne gives relevante tilbagemeldinger til den konstituerede , og det er vedtaget som et led i landsrettens handlingsplan for 2003, at landsrettens faste dommere skal være særligt opmærksomme på, at der løbende gives sådan relevant feedback til bl.a. konstituerede landsdommere.

Ved konstitutionsperiodens udløb anmoder præsidenten alle landsrettens retsformænd om efter drøftelse med afdelingens andre faste dommere at afgive en udtalelse om den konstitueredes kvalifikationer som byretsdommer.

Udtalelserne indeholder oplysninger om grundlaget for udtalelsen. (Da alle retsformænd høres om den konstituerede, vil der i sagens natur være forskelle i grundlaget for udtalelsen). Udtalelserne indeholder endvidere en vurdering af den konstitueredes kvalifikationer på de områder, der er opregnet ovenfor.

Udtalelserne indeholder endelig afdelingernes sammenfattende vurdering af den konstitueredes egnethed til at blive byretsdommer – så vidt muligt udtrykt som særdeles velkvalificeret, velkvalificeret, kvalificeret, mindre kvalificeret eller ikke kvalificeret.

Når udtalelserne foreligger fra alle afdelingerne, hvilket normalt først vil kunne være tilfældet efter konstitutionsperiodens afslutning, udfærdiger præsidenten landsretsudtalelsen. Denne sammenfattende udtalelse bygger navnlig på udtalelserne fra de afdelinger, hvortil den konstituerede har været knyttet mere fast, men også udtalelser fra de afdelinger, hvor den konstituerede alene har virket mere lejlighedsvist, indgår i grundlaget for udtalelsen.
 
Den sammenfattende udtalelse munder ud i en vurdering af den konstitueredes kvalifikationer til en stilling som byretsdommer. Denne vurdering vil typisk betegne den konstituerede som enten særdeles velkvalificeret, velkvalificeret, kvalificeret, ikke sikkert kvalificeret eller ikke kvalificeret. Om disse betegnelser og udtalelsernes fordeling på de enkelte betegnelser henvises til Dommerudnævnelsesrådets årsberetninger.

Udtalelsen sendes til den konstituerede sammen med et tilbud om en samtale om udtalelsens indhold. Landsretsudtalelsen for konstituerede, der allerede er ansat ved domstolene, sendes tillige til Domstolsstyrelsen. Dette gælder ikke for andre konstituerede.


Konstitution af advokater som landsdommer i Vestre Landsret.

For advokater gælder samme krav om landsretskonstitution som for alle andre, og muligheden for at søge og opnå konstitution i 9 måneder gælder således også for advokater. Herudover åbner retsplejelovens § 44 c mulighed for en korttidskonstitution for en periode på 3 måneder.

Korttidskonstitutionerne opslås ledige på samme måde som andre konstitutionsstillinger, jf. ovenfor.

Den konstituerede placeres som udgangspunkt i samme afdeling i mindst 2 af de 3 måneder. Også ved udløbet af en korttidskonstitution indhentes en udtalelse fra landsrettens retsformænd. Præsidenten orienterer herefter advokaten om konstitutionsforløbet og tilkendegiver i denne forbindelse, om perioden vil kunne ”tælle med” i tilfælde af, at den pågældende senere søger normal konstitution. Erfaringsvis vil dette meget ofte være tilfældet, hvis afstanden i tid mellem de to perioder ikke er for stor. Den nye konstitutionsperiode vil i disse tilfælde kunne indskrænkes til 6 måneder.

Formålet med korttidskonstitutionerne er mere generelt blandt advokater at øge kendskabet til arbejdet ved landsretterne, meget gerne med det resultat, at der herved opstår en større kreds af interesserede og kvalificerede ansøgere til dommerstillinger i landsret eller byret.

Yderligere oplysninger.

Yderligere oplysninger om stillingerne som konstitueret landsdommer kan fås ved telefonisk henvendelse til landsrettens præsident eller administrationschef.

Til top Sidst opdateret: 21-12-2006 
Vestre LandsretseperatorAsmildklostervej 21seperator8800 ViborgseperatorTelefon: 99688000seperatorEmail: post@vestrelandsret.dk