Tinglysningsretten beklager ventetiden og arbejder på højtryk for at nedbringe en stor sagsbunke.

Tinglysningen er blevet digital, og over halvdelen (60 % svarende til over 2.500 sager om dagen) af alle sager bliver nu behandlet helt au-tomatisk. Den automatiske be-handling tager typisk få minutter, når sagen (anmeldel-sen) er sendt. Samme sagsbehandling tog tidligere flere dage og op til uger.
Det er ikke alle sager, som kan be-handles automatisk. Under halv-delen (40 %) af alle sager bliver behandlet af sagsbehandlere i Tinglysningsretten, fordi der er behov for en særlig vurdering af de enkelte sager.
Tinglysningsretten beklager lang ventetid
I begyndelsen af 2010 er ventetiden på den manuelle sagsbehandling omkring to måneder, fra Tinglysningsretten modtager sagen. Tinglysningsretten beklager, at der i øjeblikket er lang ventetid på den manuelle behandling. Ventetiden skyldes, at sagsbehandlerne har haft mange opgaver i de første måneder med digital tinglysning. Frem til maj 2010 vil ventetiden gradvist blive nedbragt til højst 10 dage for 95 % af de skøder og pantebreve, der bliver behandlet manuelt af en sagsbehandler.

Hvorfor bliver min sag behandlet manuelt?
Det er desværre ikke altid muligt at forudse, hvorfor en sag bliver behandlet manuelt af en sagsbehandler og ikke automatisk. Det kan blandt andet skyldes, at der er oplysninger i tingbogen, der ikke kan tolkes maskinelt, eller at der mangler oplysninger om ejendommen i systemet, som en sagsbehandler derfor først må tilvejebringe.
Hvis din sag bliver udtaget til manuel behandling, vil du eller din rådgiver modtage en e-mail fra Tinglysningsretten. Det vil her fremgå, at sagen er blevet udtaget til manuel behandling, men det vil dog ikke fremgå, hvorfor sagen vil blive behandlet manuelt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du vælger at skrive under med din digitale signatur i stedet for at give din rådgiver (for eksempel ejendomsmægler, advokat eller bankrådgiver) en fuldmagt, kan Tinglysningsretten hurtigere komme i gang med at behandle din sag. Se, hvordan du gør i denne pjece, der er tilgængelig på www.tinglysningsretten.dk under vejledninger.
Hvis du selv benytter www.tinglysning.dk, bør du så vidt muligt undgå at benytte feltet ”Informationer til Tinglysningsretten”. Tekst i dette felt vil altid medføre manuel behandling af sagen – også selvom sagen ellers kunne være behandlet automatisk.
Hvordan kommer jeg i kontakt med Tinglysningsretten?
Efter overgangen til digital tinglysning har der helt forståeligt været mange spørgsmål fra brugerne. Tinglysningsretten modtager flere tusinde e-mails om dagen, og rettens hotline besvarer mange hundrede telefonopkald dagligt.
Du kan kontakte Tinglysningsrettens hotline via 70 22 18 00, der har åbent fra 06.00 – 18.00. Der kan være lang ventetid på grund af den store efterspørgsel – typisk vil der dog være kortest ventetid først og sidst på dagen.
For at undgå unødvendig ventetid på svar anbefaler Tinglysningsretten, at du først kigger på www.tinglysningsretten.dk, inden du kontakter Tinglysningsrettens hotline. Her vil du kunne finde vejledninger og svar på de mest almindelige og oftest stillede spørgsmål.
Hvad er formålet med digital tinglysning?
Selvom der i øjeblikket kan være ventetid, vil almindelig handel og belåning af fast ejendom på sigt gå hurtigere, når den nuværende sagsbunke er nedbragt.
Du kan læse en mere detaljeret oversigt over de forventede sagsbehandlingstider i denne
handlingsplan.