Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

De nye fremtidsfuldmagter 
10-01-2018 

Fra den 1. september 2017 er det muligt at oprette en fremtidsfuldmagt.
Hvis du vil oprette en fremtidsfuldmagt, kan du finde nærmere information her.

Du skal gå ind på tinglysning.dk, hvor du kan finde den blanket, der skal udfyldes. Du skal også underskrive blanketten digitalt samme sted ved brug af dit NemID.

Når du har underskrevet blanketten, skal du notere det referencenummer, din nye fuldmagt har fået. Herefter skal du kontakte en byret.

Ved Retten i Svendborg skal du via hjemmesiden www.domstol.dk/svendborg booke en tid ved notaren. Hvis du er bosiddende på Ærø, kommer notaren én gang i måneden på Ærøskøbing Bibliotek. Datoen findes på hjemmesiden under sagsområder og notar.

Du skal medbringe referencenummeret til din digitale fuldmagt og legitimation med billede (pas eller kørekort).

Når du kommer ind til notaren, vil hun sikre sig din identitet og spørge, om du kan vedkende dig fuldmagten. Notarens opgave er at sikre, at det er dig selv, der har lavet fuldmagten, at den er underskrevet digitalt, og at du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette en fuldmagt.

Notaren noterer, hvem der deltog i notarforretningen og laver en digital påtegning af fuldmagten på Tinglysning.dk.

Inden du går fra retten skal du betale 300 kr., som er prisen for en notarforretning. Du kan ved Retten i Svendborg betale med kontant, dankort eller mobilepay.

NB.  Hvis du er undtaget for digital post, så skal du printe en blanket ud, udfylde den og kontakte Statsforvaltningen. Du kan få mere information på deres hjemmeside www.statsforvaltningen.dk.

 

Til top Sidst opdateret: 10-01-2018 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk