Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Mand dømt for vold på natklub i Svendborg 
23-10-2018 

En 24-årig mand dømt for umotiveret at slå en 37-årig mand

Sagsnummer: R5-2128/2018

 

Sagen kort fortalt

En 24-årig mand fra Jylland var i byen i Svendborg den 1. juli 2018. Han forklarede i retten, at han på grund af alkoholindtagelse intet erindrede om en voldsepisode. Det gjorde til gengæld en 37-årig mand, som var ude at danse, da han pludselig blev slået i gulvet af en ukendt mand, som han ikke havde talt med eller haft uoverensstemmelser med på natklubben. I retten blev der afspillet en videooptagelse fra natklubbens overvågningskamera.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i vold og idømte ham 30 dages betinget fængsel med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år og vilkår om, at han skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen mener, at det er nødvendigt.

Tiltalte valgte ikke at anke dommen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Svendborg den 23. oktober 2018.

 

Til top Sidst opdateret: 23-10-2018 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk