Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Domsafsigelse i en sag vedrørende en 36 årig syrisk mand 
01-09-2017 

 
Retten i Svendborg har den 1. september 2017 afsagt dom i en nævningesag, hvor en 36-årig mand fra Syrien var tiltalt for forsøg på manddrab mod sin hustru ved at have taget fat om hendes hals med et kraftigt greb, hvilket medførte blodunderløbne mærker på halsen i ansigtet og punktformede blødninger i ansigtet og i øjnene, hvilket bragte hende i livsfare, og at have slået hende i ansigtet.
Et enigt nævningeting har frifundet for forsøg på manddrab og har kendt tiltalte skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1.

Der henvises til skyldkendelsen, som fremgår her

Tiltalte, der har været varetægtsfængslet siden den 16. november 2016, er idømt 10 måneders fængsel.

Tiltalte er derudover udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Retten har lagt vægt på, at tiltalte kun har haft lovligt ophold i Danmark i 2 år og 2 måneder, og at han i øvrigt kun har en meget svag tilknytning hertil. Den omstændighed, at tiltalte har 3 børn under 11 år i Danmark, har ikke alene kunne føre til, at udvisning var i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.
 
Rettens sag nr. SS R6 1186/2017
Til top Sidst opdateret: 01-09-2017 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk