Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom for brandstiftelse efter straffelovens § 180, 1. led. 
07-06-2018 

En 47-årig mand idømt fængsel i 7 år for brandstiftelse ved at have sat ild til sin og sin samlevers lejlighed, hvorved samleveren afgik ved døden.
  Sagsnummer: SS-302/2018

 

Sagen kort fortalt

Der var i sagen rejst tiltale mod tiltalte for overtrædelse af straffelovens §180, 1. led ved at have sat ild til sin og sin samlevers lejlighed på 1. sal under sådanne omstændigheder, at han indså, at andres liv derved blev udsat for overhængende fare. Efter tiltalen skulle han have antændt brandbart materiale i lejlighedens soveværelse, der efterfølgende bredte sig til resten af lejligheden ovenpå, hvorved samleveren, der befandt sig i lejligheden på 1. salen, omkom som følge af kulilteforgiftning, og hvorved fire personer, der befandt sig i lejligheden på 2. salen, blev udsat for overhængende fare for at omkomme.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at det var tiltalte, der havde sat ild til lejligheden. Retten lagde herved særlig vægt på den afdøde datters forklaring om, at afdøde umiddelbart før, at branden brød rigtigt ud, havde ringet til hende og sagt, at tiltalte havde sat ild til lejligheden i stuen og soveværelset, og at han havde låst hende ind i et børneværelse.

Retten lagde endvidere vægt på tiltaltes atypiske adfærd, da redningsmandskab og politi kom til stede, efter at branden for alvor var brudt ud, herunder udtalelser til politiet om, at han ikke havde slået afdøde ihjel, og at det var afdøde, der havde sat ild til.

Retten lagde endelig vægt på, at tiltalte var fremkommet med divergerende forklaringer omkring, hvad der var passeret, ligesom hans forklaringer var i modstrid med en lang række vidners forklaringer.

Retten fandt på baggrund af en farlighedserklæring fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut samt henset til, at ilden var antændt om aftenen på 1. salen i en beboelsesejendom, der kun havde én opgang, at tiltalte måtte have indset, at han – foruden afdøde, der befandt sig på 1. salen – udsatte de faste beboere på 2. salen, der var en mor og hendes to børn, for overhængende fare. Retten fandt under de foreliggende omstændigheder, herunder brandens meget hurtige og kraftige udvikling, at beboerne på 2. salen havde været i overhængende fare, allerede da tiltalte bankede på overboens dør for at advare om branden.

Retten fandt det i forhold til en gæst, der befandt sig på 2. salen, godtgjort, at tiltalte måtte have indset, at det var en mulighed, at den pågældende var på besøg hos overboen og i anledning af ildspåsættelsen kunne blive udsat for overhængende fare, og at han psykologisk forholdt sig accepterende til denne mulighed. Retten fandt ligeledes, at gæsten havde været i overhængende fare, allerede da tiltalte bankede på overboens dør for at advare om branden.

 Anklageren nedlagde påstand om fængsel i 8 år.

Straffen blev fastsat til fængsel i 7 år, idet retten ved strafudmålingen lagde vægt på forholdets karakter og omstændighederne i forbindelse med ildspåsættelsen, herunder at tiltalte lukkede afdøde ind på et værelse, som det på grund af et ødelagt dørhåndtag på den indvendige side af døren var svært at forlade.

Sagen var en domsmandssag, idet tiltalte havde fravalg nævningesagsbehandling. Alle 3 dommere var enige om dommens resultat.

Tiltalte valgte at anke dommen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Svendborg den 7. juni 2018.

 

Til top Sidst opdateret: 07-06-2018 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk