Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Brandstifter fra Kværndrup idømt straf på fængsel i 3 år. 
14-11-2014 

 
 
En 35-årig mand blev i dag i Retten i Svendborg kendt skyldig i en række brandstiftelser i Kværndrup i perioden fra den 27. december 2013 til den 24. februar 2014, herunder i 4 brande i ejendomme beliggende på Gl. Nyborgvej i Trunderup.
Han havde om flere af brandene forklaret, at han havde en "fornemmelse" af, at det var ham, der havde påsat brandene.
På baggrund af hans forklaringer om enkeltheder ved gerningstederne, sammenholdt med de tekniske undersøgelser af gerningsstederne, blev han fundet skyldig i 6 brandstiftelser, herunder ét i sin bil med forsæt til at besvige brandforsikring. I et af forholdene var de tekniske beviser så ufuldstændige, at tiltalte blev frifundet.
Tiltalte blev idømt en straf på fængsel i 3 år. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på antallet af brandstiftelser og på, at brandene var blevet påsat over en kortere periode og inden for et afgrænset geografisk område. Der blev endvidere lagt vægt på, at brandene havde forvoldt skader på knap 5 mio. kr.

SS R3-2033/2014

Til top Sidst opdateret: 14-11-2014 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk