Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

6 måneder betinget fængsel for indkøb af ca. 7 kg hash 
05-01-2015 

 
 En 64-årig kvinde fra Langeland er under en domsmandssag dømt for gennem en periode på 6 år at have indkøbt ca. 7 kg hash, hvoraf hun videresolgte halvdelen, mens hun selv brugte den resterende del.
 
Hashhandlen fandt sted fra kvindens bopæl, og politiet indledte efterforskning efter et tip fra en beboer fra nærområdet. I forbindelse med ransagningen, som fandt sted den 21. november 2013, fandt politiet kvinden i besiddelse af ca. 50 gram hash og 88 gram pot. Under afhøringen fortalte kvinden selv politiet, hvilken mængde hash hun i perioden havde indkøbt, ligesom hun fortalte, hvilken mængde hun havde videresolgt og hvilken fortjeneste, hun havde haft.
 
Kvinden blev idømt 6 måneders fængsel, men da hun ikke længere misbruger eller sælger hash, skal straffen ikke afsones, hvis kvinden ikke inden for det næste år begår ny tilsvarende kriminalitet. I forbindelse med dommen skete der endvidere konfiskation af 36.000 kr. svarende til det udbytte, kvinden gennem årene havde haft ved at handle med hash.
 
Kvinden, der nu skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen 1 år, modtog dommen.
 

 

 

                                                                                                            SS R11-2626/2014

Til top Sidst opdateret: 05-01-2015 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk