Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

12 år for drab på kæreste. 
19-05-2017 

Retten i Svendborg har den 19. maj 2017 idømt en 24-årig mand 12 års fængsel for drab på sin 23-årige kæreste.
Den 24-årige mand havde været i byen tidligere på aftenen. Da han kom hjem, opstod der skænderi mellem parterne.

Han blev dømt for at have slået hende ihjel med talrige slag med knyttet hånd og albuer, spark med fod og knæ, stamp i hovedet og på kroppen og ved greb om halsen.

Da ambulancelægen kom, var hun klinisk død, men hun blev genoplivet. Da hendes liv ikke stod til at redde, blev hun erklæret død senere på natten på Odense Universitetshospital.

Den tiltalte erkendte sig skyldig i vold med døden til følge, men retten fandt det bevist, at han var skyldig i drab.

Retten fastsatte straffen til fængsel i 12 år.

Rettens sagsnr. SS R2-355/2017 
 
Til top Sidst opdateret:  
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk