Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Gældssanering 

Gældssanering er en ordning, hvor din gæld kan blive slettet eller sat ned. Hvis gælden bliver sat ned, bliver der lavet en afdragsordning for resten af gælden.
 
 
Hvad gør jeg, hvis jeg vil søge gældssanering? 
 
Hvis du vil søge gældssanering, skal du udfylde en ansøgning og sende den til skifteretten. Det er vigtigt, at du udfylder blanketten omhyggelig, og at du vedlægger alle de bilag, som der skal med. Ellers kan du risikere, at skifteretten ikke vil behandle sagen. Det er vigtigt, at du skriver dit telefonnummer.
 
Det er gratis at indlevere en ansøgning om gældssanering.
 

Hvad sker der, når skifteretten har modtaget min ansøgning?
 
Du vil i løbet af ca. 4 uger modtage et brev fra skifteretten i din e-boks eller pr. post.  Du vil i brevet blive inviteret til at deltage i et møde. Mødet vil som regel blive afholdt ved, at en jurist fra skifteretten ringer til dig på et angivet tidspunkt. I mødet vil det blive drøftet, om du opfylder betingelserne for at få en gældssanering startet op.
 

Hvad sker der, hvis du ikke opfylder betingelserne for at få gældssanering?
 
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få startet en gældssanering, vil du blive rådgivet om, hvad der skal til, for at du eventuelt senere har mulighed herfor.
 
 
Hvad sker der, hvis du opfylder betingelserne for gældssanering?
 
Skifteretten antager en medhjælper til at lave alt det skriftlige arbejde, der skal til. En medhjælper er en advokat, som er særligt tilknyttet skifteretten. Medhjælper betales af skifteretten, selvom det ikke ender med, at du får en endelig gældssanering.
Der vil i løbet af en periode på op til 6 måneder blive taget stilling til, om du får en gældssanering og på hvilke vilkår. 
 
 
Du kan også søge yderligere hjælp på forbrugerrådets hjemmeside her.
Hvis du ikke har fået svar på dine spørgsmål på hjemmesiden, kan du kontakte retten pr. mail: skifte.sve@domstol.dk eller ringe til skifteretten på tlf.: 99 68 32 01.
Til top Sidst opdateret: 06-02-2018 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk