Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Aktindsigt 

Ønsker du aktindsigt i domme eller kendelser?
Udskrifter af rettens afgørelser kan du bestille ved at sende en mail til: svendborg@domstol.dk eller pr. post til rettens adresse.

Anmodningen skal indeholde:

  • Rettens sagsnummer eller oplysninger om navne på sagens parter, idet retten ellers ikke har nogen mulighed for at finde frem til, hvilken sag det drejer sig om. Anmodningen skal angive det dokument eller den sag, som du ønsker at blive gjort bekendt med.
  • Oplysning om, hvad du ønsker aktindsigt i. Er det i dombogen, retsbogen eller dokumenter?
  • Samtidig med bestillingen skal du betale en retsafgift på 175 kr., jf. retsafgiftsloven § 48. Denne afgift betales pr. dokument. Der skal betales for attester, afskrifter, udskrifter, fotokopier eller lignende, der udfærdiges af retten. Offentlige myndigheder skal ligeledes betale denne retsafgift. Det fremgår af retsafgiftslovens § 49, hvilke udskrifter eller lignende, der er afgiftsfrie.
  • Betalingen kan ske via bankoverførsel til rettens konto, reg. nr.: 0216 og kontonr. 4069134106. Det skal tydeligt fremgå af bankoverførelsen, hvilken sag betalingen drejer sig om.

Anmodning om aktindsigt skal du sende til retten, medmindre:

  • Straffesagen er afsluttet for mere end 1 år siden, så skal du søge politidirektøren, medmindre du søger, fordi du er journalist eller til brug for videnskabelig forskning.
  • Anmodning i straffesager efter retsplejelovens § 41 d sender du til politidirektøren.
  • Anmodning om aktindsigt efter retsplejelovens § 729 d sender du til politidirektøren.

Adgangen til at få udskrifter og aktindsigt er reguleret i retsplejelovens kap. 3 a (§ 41 – 41 g), retsplejelovens § 255 a (part i borgerlige sager) og retsplejeloven § 729 a - § 729 d (sigtet/tiltalt i straffesager).

Udgangspunktet er, at alle kan få udskrifter af domme og kendelser. Adgangen til at få aktindsigt er dog begrænset i nogle tilfælde. Det kan f.eks. være i forhold til forklaringer, der er afgivet for lukkede døre, enkeltpersoners rent private forhold og forurettedes identitet i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser.

Rettens afgørelse om adgangen til at få aktindsigt kan efter anmodning træffes ved kendelse i medfør af retsplejeloven § 41 e, stk. 2. Rettens afgørelse kan kæres til Østre Landsret.

Til top Sidst opdateret: 29-03-2019 
Retten i SvendborgseperatorChristiansvej 41seperator5700 SvendborgseperatorTelefon: 99683200seperatorEmail: svendborg@domstol.dk