Spørgsmål & svar 

Retsmægling kan bruges i civile sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten. Det er en forudsætning for retsmægling, at parterne frit kan indgå aftale om det spørgsmål, som tvisten omhandler.

Parterne skal anmode retten om retsmægling. Retten vil dog ofte af egen drift tilbyde parterne, at sagen søges løst ved retsmægling, hvis retten finder sagen egnet hertil.

Domstolsjurister fra den pågældende ret eller en advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen til at fungere som retsmægler.

Retten udpeger retsmægleren.

Retsmægleren fastlægger forløbet i samråd med parterne. Retsmæglingen er baseret på frivillighed og afsluttes, hvis parterne når frem til en løsning, hvis retsmægleren bestemmer det, eller hvis en af parterne anmoder om det. Hver part kan således altid træde ud af retsmæglingen.

Retsmægleren har tavshedspligt og er omfattet af de samme regler om inhabilitet, som gælder for dommere.

Hvis der ikke findes en løsning gennem retsmæglingen, fortsætter sagen som en almindelig retssag.

Retsmæglingen indgår i den almindelige retsafgift, og der skal derfor ikke betales ekstra.