Notaren finder du i byretten. Byretterne har åbent for ekspedition af sædvanlige notarialforretninger kl. 8.30-15. Der er mulighed for forudgående tidsbestilling. Til udkørende notarialforretninger skal du bestille tid. Det samme gælder ved særlige notarialforretninger, f.eks. lodtrækninger.
Der er frit valg mellem alle byretter, og du kan derfor vælge den, der ligger nærmest. Du kan finde kontaktoplysninger her.
Hvis du er fysisk svagelig, kan du få notaren til at komme hjem til dig eller ud på sygehuset. Det skal aftales med notaren i den retskreds, hvor stedet for underskriften ligger. Du skal betale notarens transport til og fra stedet.
|