Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Sagkyndig dommer 

Sagkyndige dommere medvirker i visse civile sager ved byretterne og landsretterne. Afgørende for om der skal medvirke sagkyndige dommere er, om de pågældendes fagkundskab skønnes af betydning for sagen.

Hvordan bliver sagkyndige dommere udtaget?
Hvervet som sagkyndig dommer er et borgerligt ombud, hvorfor man som udgangspunkt er forpligtet til at virke som sagkyndig dommer, hvis man bliver udtaget.

Som udgangspunkt beskikkes dog kun personer, som er indforstået hermed. Beskikkelsen, der foretages af landsretterne og Sø- og Handelsretten, sker på baggrund af indstilling foretaget af organisationer, som Justitsministeriet godkender hertil. Beskikkelsen sker for 4 år.

I den enkelte sag udtager retten de sagkyndige dommere således, at den særlige sagkundskab, som anses for nødvendig i sagen, er repræsenteret. Før retten træffer afgørelse herom, har sagens parter lejlighed til at udtale sig.

Til top Sidst opdateret: 05-01-2007 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her