Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Domsmandssager 

Hvilke straffesager er domsmandssager?

Alle straffesager begynder i byretten. Byretten behandler straffesagerne som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, for eksempel frakendelse af retten til at drive en bestemt slags virksomhed. En domsmandsret består af én juridisk dommer og to lægdommere, der fungerer som domsmænd. De tre dommere dømmer på lige fod.

Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke til landsretten, vil der oftest også medvirke domsmænd i landsretten. I landsretten er der tre juridiske dommere og tre lægdommere/domsmænd.

Når både byretten og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige.

Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret. Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere i Højesteret.

Sådan forløber en domsmandssag

Inden dommere og lægdommere går ind i retslokalet, holder de et kort møde. Den juridiske dommer orienterer om navnene på de tiltalte, anklageren, forsvareren, vidnerne og de personer, forbrydelsen er gået ud over. Du skal oplyse, hvis du kender nogen af dem - eller der er andet, der forhindrer dig i at medvirke i sagen.

Anklagemyndigheden har beskrevet tiltalen i et anklageskrift, der bliver udleveret til hvert medlem af retten. Som lægdommer får du først anklageskriftet i hånden, når du møder. I landsretten får du udleveret en kopi af byrettens dom, som også indeholder tiltalen.

Som domsmand skal du underskrive en erklæring, hvor du lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten og dømme ud fra det, du finder bevist og i øvrigt følge loven.

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren blive bedt om eller selv ønske at give mere information om sagen, men som regel går man straks over til at se på beviserne i sagen. Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere. Hvis du gerne vil have flere oplysninger, kan du stille spørgsmål, men du skal først bede om ordet hos retsformanden.

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger – kendelser – der eventuelt skal træffes under retsmødet.

Som domsmand skal du tage stilling til, om den anklagede er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Du kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt – med vilje – eller om der er tale om strafbar uagtsomhed – uforsigtighed. Du er også med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget. Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Når du skal bedømme sagen, må du kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten.

Sådan afgøres domsmandssager

Domsmændene og de juridiske dommere gennemgår i fællesskab sagen, når bevisførelsen og proceduren er overstået. De diskuterer, hvad de har set og hørt inde i retssalen og holder eventuelt afstemninger, inden dommen kan afsiges. Det kaldes votering. Tilhørerne må ikke overvære voteringen. Både domsmænd og juridiske dommere har tavshedspligt om, hvad der bliver talt om under voteringen. Du må altså ikke fortælle andre, hvad der er blevet sagt. Det er strafbart at videregive eller bruge oplysninger fra voteringen. Du må heller ikke tage sagens dokumenter eller kopier af dokumenterne med, når du forlader retten.

Under voteringen tages der først stilling til, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Hvis I når frem til, at den tiltalte er skyldig, beslutter I hvilken straf, den tiltalte skal have. I beslutter også, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om der skal gælde andre særlige vilkår. Det er retsformanden, der leder både diskussionerne og en eventuel afstemning.

I de fleste sager er der i praksis ikke nogen skarp sondring mellem gennemgangen og diskussionen af sagen og afstemningen. Først gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen. Her har hver enkelt mulighed for at komme med sine synspunkter. Det er vigtigt, at du ikke holder dig tilbage, men klart giver udtryk for din mening, når det gælder beviserne og de spørgsmål, der kan være tvivl om. Alle indlæg i samtalen kan give anledning til kommentarer fra de øvrige. Sådan en uformel samtale giver ofte et klart billede af, hvordan hver enkelt dommer ser på sagen. Derfor vil en egentlig afstemning være overflødig, og retsformanden kan nøjes med at konstatere, at der er enighed om resultatet. Hvis dommerne ikke er enige, går man over til en formel afstemning.

Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, som det kan være tilfældet i landsretten, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte – både hvad angår skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Retsformanden stemmer sidst, og yngste domsmand stemmer først. Afstemningen er mundtlig, og resultatet bliver skrevet ned og underskrevet af både de juridiske dommere og domsmændene.

Selve dommen bliver formuleret af den/de juridiske dommere. Domsmændenes navne bliver aldrig nævnt i dommen. Hvis der ikke har været enighed om afgørelsen, har mindretallet ret til at få gjort opmærksom på dette i dommen. Det sker ved en bemærkning om, hvordan den eller de pågældende har stemt. Det kaldes ’dissens’. Navnene på den eller de, der har været uenige i afgørelsen, nævnes ikke.

Når dommen skal afsiges, bliver konklusionen læst op i retten. Alle i lokalet skal stå op imens. Hvis der er afgivet dissens til dommen, gør retsformanden opmærksom på det efter domsafsigelsen. En dissens kan nemlig have betydning, når den tiltalte eller anklagemyndigheden skal overveje, om de vil anke dommen.

I enkelte tilfælde bliver dommen ikke afsagt med det samme. I så fald behøver du ikke nødvendigvis komme til domsafsigelsen.

 

Påklædning i retten

Alle juridiske dommere bærer kapper under retsmøderne. Dommere må ikke give udtryk for religiøse eller politiske tilhørsforhold.

 
 

Til top Sidst opdateret: 24-04-2018 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her