Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Isolation under varetægtsfængsling 


Dommeren kan efter krav fra anklagemyndigheden beslutte, at en fængslet skal være isoleret under varetægtsfængslingen. Det betyder blandt andet, at den fængslede helt eller delvist bliver udelukket fra at være sammen med de andre indsatte.

Betingelserne for isolation er,

  • at der er risiko for, at den sigtede vil gøre politiets efterforskning vanskelig, og
  • at dette formål kun kan blive opnået ved, at den sigtede ikke har mulighed for at få kontakt til omverdenen eller andre indsatte.
Isolationen må ikke stå i misforhold til sagens betydning og den straf, som der er udsigt til.

Dommeren skal tage hensyn til, at isolation kan være meget belastende, især for unge og for personer med fysiske eller psykiske problemer.

Dommeren kan kun træffe afgørelse om isolation for to uger ad gangen. Hvis anklagemyndigheden herefter fortsat ønsker den sigtede varetægtsfængslet i isolation, skal dommeren tage stilling til, om betingelserne stadig er opfyldt.

Den samlede periode, som en person kan være isoleret i, afhænger af strafferammen for den lovovertrædelse, han/hun er tiltalt/sigtet for.
Til top Sidst opdateret: 27-12-2006 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her