Din legitimation skal indeholde cpr.nr.
Notaren skal sikre sig, at du er fornuftig nok til at oprette testamente. Det kan for eksempel ske ved at tale om testamentets indhold.
Det er ikke notarens opgave at godkende testamentet. Nogle notarer plejer dog at påpege åbenlyse mangler eller misforståelser, men det kan man ikke altid regne med. Det er derfor ikke udtryk for, at det er godt nok, at man får lov til at skrive det under.
Både originalen og kopien skal skrives under hos notaren. Retsafgiften er 300 kr.
Dommerkontoret beholder kopien og underretter et centralt register om, at testamentet er oprettet.
Notaren sender originalen til dig, når påtegninger og indberetning er ekspederet.