Kærefristen er som hovedregel 2 uger fra den dag, afgørelsen er truffet.
Kære kan ske mundtligt under retsmødet eller ved indlevering af at kæreskrift til den byret, hvis afgørelse kæres. Kæreskriftet skal indeholde en påstand, dvs. det resultat man mener, sagen skal have i landsretten. Det er en god idé at skrive en begrundelse for påstanden. Kæreskriftet skal underskrives, og retten skal have originalen. En kopi af kæreskriftet skal samtidig sendes til modparten.
Der skal betales 400 kr. i retsafgift for at kære en afgørelse til landsretten. I nogle tilfælde er man dog fritaget for at betale kæreafgift. Afgiftsfritaget er f.eks. kære i sager om adoption, ægteskabs- og forældremyndighedssager, sager om faderskab og værgemål og sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Endvidere er anklagemyndigheden og sigtede i offentlige straffesager fritaget for at betale kæreafgift.
Kære har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at rettens afgørelse har virkning, mens din kære behandles i landsretten, og at retten kan fortsætte behandlingen af sagen.
Byretten sender kæreskriftet videre til landsretten sammen med en udskrift af afgørelsen og sagens bilag. Byretten giver parterne meddelelse om, at sagen er kæret og sendt til landsretten. Parterne har adgang til skriftligt at udtale sig om sagen. Udtalelsen skal sendes direkte til landsretten. Bemærk at fristerne er korte.
Landsretten afgør sagen på skriftligt grundlag, medmindre landsretten synes, at det er nødvendigt at indkalde parterne til et møde.
Om kære af kendelse og beslutning, der er afsagt af en landsret eller af Sø- og Handelsretten se her
I visse tilfælde kan en afgørelse kun kæres, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til det. Du kan læse mere om Procesbevillingsnævnet her.
Du kan læse mere om kærereglerne for de enkelte sagsområder på nedenstående links.